Dancer in the Dark – premieren på Det Kongelige Teater

I eftermiddags var jeg til urpremiere på Dancer in the Dark i Det Kongelige Teaters operahus på Holmen. Operaen er komponeret af Poul Ruders og er baseret på Lars von Triers film af samme navn. Det er blevet en kort sag, en en-akter på blot 70 minutter. Jeg havde oprindelig lovet et par stykker at skrive min mening om forestillingen her. Det vil jeg dog af flere grunde alligevel ikke gøre. Kun dette: Nej, Dancer in the Dark er ikke for kort en opera. Den er for lang. 70 minutter for lang.

Advertisement

6 kommentarer

Filed under det kongelige teater, Opera, operaen

6 responses to “Dancer in the Dark – premieren på Det Kongelige Teater

  1. Michael Bo

    Æv, hvorfor vil du ikke kommentere den?

    Like

  2. Jan

    Det er en meget fin og afbalanceret opera-kritik, du der har formuleret 😀

    Like

  3. @Michael Bo:
    Jeg lever af at skrive fiktion, heriblandt foreløbigt en libretto. Og det skulle gerne blive til flere. Hvis jeg begynder at dissekere ‘Dancer in the Dark’ halvoffentligt på bloggen her, lægger jeg mig ud med alle. Jeg har virkelig ikke et eneste pænt ord at sige om den. Ingen af delene af den. Og i særdeleshed ikke om samspillet mellem delelementerne. Jeg ville save den gren over, som jeg selv sidder på.
    Hvis jeg var lønnet anmelder var det naturligvis noget andet. Men her er en anmeldelse, som jeg langt hen ad vejen er enig i: 😉
    http://kpn.dk/klassisk/koncert/article2173578.ece

    Like

  4. Lene B.

    Enig med Anne-Marie.
    En dyster historie udsat for en sindssyg komponist med hang til disharmonier og skingre blæsere.

    Like

  5. Michael Bo

    @Anne-Marie: det her du helt ret i. Jeg tænkte mig ikke om. For min helt egen part vil jeg sige, at jeg følte mig henført til de tidlige 80’ere, både i musik og iscenesættelse. Og ikke på den gode måde. Da jeg så ‘Tjenerinden’ i sin tid, tænkte jeg: sådan må det have været at gå til opera i 70’erne. Marie Tetzlaff brugte engang udtrykket ‘gammelmandsmodernisme’ om Sv.Å. Madsens seneste roman, og selv om jeg – gammel Sv.Å.M.-fan som jeg var – blev oprørt, faldt jeg for udtrykket, som fortjener at blive genbrugt i denne sammenhæng

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.