Kvinden uden skygge – premieren på Det Kongelige Teater

En voldsom byge væltede ned over indre København, netop som jeg skulle afsted til premieren på operaen Kvinden uden skygge. Endnu et sært sammentræf, tænkte jeg. Der er nogle gange, ting bare hænger sammen. Også selv om man ikke tror på Gud eller skæbnen eller stjernetegn. Og det gør jeg ikke.

Jeg har netop sat det sidste punktum i mit seneste romanmanuskript Glasborgen. Det meste af handlingen udspiller sig på Operaen på Holmen. Dér hvor jeg skulle ud i dag, til en premiere, som også var afskedsforestilling fra Operaens to chefer Kasper Holten og Michael Schønwandt.

Det regner også i min bog. I sidste kapitel styrter det ned, mens publikum ankommer til slutforestillingen. Det er ganske vist ikke Kvinden uden skygge, der spilles i Glasborgen her, men den er med alligevel. Det vender jeg tilbage til. Jeg stod bare dér og kiggede ud på regnen, og tænkte på begyndelser og slutninger, og på hvordan alting flyder sammen og danner ny betydning.

Glasborgen handler om sangerinden Judith, der er udset som offer i en ond intrige. Undervejs konfronteret med kynismen lærer hun ikke at lade andre sætte præmisserne for sit liv. Og hun ender med at finde sin frihed og sin identitet.

På mange måder synes jeg, at det er det Strauss’ opera Kvinden uden skygge handler om. Kejserinden skal finde sin identitet, og først da hun nægter at agere ud fra faderens præmisser, lykkes det. Hun tager endelig kontrol over sit eget liv. Hun er fri.

Ud fra den betragtning har jeg som indledningscitat til min roman valgt kejserindens berømte ord: “Ich will nicht!” Og foreløbigt givet den sloganet: Glasborgen – en roman om kvinder og befrielse.

Hvor mærkeligt og passende var det ikke at komme ud til den afskedsforestilling på Operaen i dag, netop som mit eget manuskript om det sted er færdigt. Jeg føler mig som en fri og venlig vind nu. Jeg kan blæse i alle retninger.

P.S. Var Kvinden uden skygge så god? Ja da. Meget. Gå ind til den. Men anmelderiet overlader jeg til kæresten. Hans anmeldelse bringes i en af landets store aviser en af dagene. Jeg holder mig til fiktionen. Hvad det så end er. Fiktion er en fiktion.

 

2 kommentarer

Filed under det kongelige teater, glasborgen, Litteratur, Opera

2 responses to “Kvinden uden skygge – premieren på Det Kongelige Teater

  1. Altid befriende at sætte det sidste punktum – og mon ikke også det er det tidspunkt, hvor man er mest tilbøjelig til at få øje på livets mange sære sammentræf …

    Like

  2. @Sarah: Jo, jeg har oplevet det flere gange, med mine andre bøger også. At få fornemmelsen af, at ens værk interagerer med virkeligheden. I tilfældet “Glasborgen” her er der nu en ret konkret og personlig forankring omkring Operaen, der spiller ind og gør sammentræffet reelt.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s