Viljestyrke

At tabe sig er som at skrive en roman. Just do it. Der er ingen genveje eller nemme løsninger.

Fitnessklubben i Adelgade kl. 5.55 om morgenen

Klokken er 5.55 om morgenen, og jeg står og presser snuden mod mit fitnesscenter i Adelgade. De skal åbne kl. 06.00. Kun en enkelt anden venter også, en slank, senet og sammenbidt kvinde, som jeg har set i fitnessklubben hver eneste morgen den sidste måned. Ellers henligger Adelgade helt øde i morgenlyset.

Det hele begyndte for fem uger siden. Eller det begyndte snarere for et par år siden, da jeg uden at bemærke det langsomt holdt op med at forholde mig bevidst til mit fødeindtag. Jeg elsker god vin. Og mad. Det er en del af livsglæden at overgive sig til kulinarisk nydelse. En bøf bearnaise med frites og en god flaske Haut-Medóc er da ikke til at stå for. Så jeg begyndte stille og roligt at tage på.

Jeg har altid været stolt af min krop. En velproportioneret størrelse 38. Og jeg har et tøjskab fyldt med lækkert tøj i netop den størrelse. Det begyndte at sidde strammere og strammere. Jeg forsøgte at ignorere det. Sagde til mig selv, at lige om lidt tabte jeg den smule igen. At lige om lidt ville jeg gå tilbage til min oprindelige levevis, hvor vin og fed mad og søde sager kun hørte hjemme i weekenden.

Men jeg blev ved med at tage på. Det blev heller ikke bedre af, at et par meniskskader udløste flere knæoperationer og satte en stopper for de daglige løbeture, jeg ellers har nydt at dyrke siden jeg var 19 år. Størrelse 38 blev til størrelse 40. Nå ja, champagne og foie gras smager jo godt, og lidt fest skal der da være … Størrelse 40 blev til størrelse 42. Jeg kunne ikke længere være i mit tøj.

Et tomt fitnesscenter kl. 06.00

Imens skrev jeg på romanen Glasborgen. Den er jeg netop blevet færdig med. Det var en hård proces, men sådan er det at skrive romaner. Der er ingen genveje. Man skal bide tænderne sammen og blive ved og gøre det færdigt. Og jeg vidste, da jeg skrev på sidste kapitel, at lige om lidt var det min krops tur. Jeg kunne ikke udskyde eller undskylde det længere.

Så for fem uger siden gik jeg i gang. Træning hver eneste morgen. Og en kur der består af max 500 kcal om dagen. Ingen vin. Ingen søde sager. Ingen kød eller fedt eller kartofler, ris eller pasta. Kun grøntsager og vand og sult.

 

Allerede nu er jeg en størrelse 38 igen. Mine strammeste læderbukser sidder igen perfekt. Det har været hårdt, vist har det det, sindssyg hårdt. Men jeg er så glad og stolt nu. Også fordi min roman er færdig og antaget. Jeg er så meget klar til at møde verden.

Og morgenlys over København fejler ikke noget. Træningen vil fortsætte. Og skrivningen af romaner. Just do it.

Solopgang over København - udsigt fra min balkon

Advertisement