“Du vil jo gerne,” sagde kæresten, “løb nu bare derned.” Han behøvede ikke sige det to gange. Jeg smed tasken fra mig på festivalstolen og stæsede ned til indhegningen, hvor en flok sortklædte metalfans var i færd med at smadre en bil med køller og jernstænger. Jeg trippede lidt, men ikke længe. Et venligt smilende menneske rakte mig en trækølle og et par læderhandsker og indbød mig til at deltage i bilsmadringen. Oh fryd!
Ja, jeg var til heavy metal festival i går. Copenhell på Refshaleøen, og festivalen fortsætter i dag lørdag, hvor jeg blandt andet skal høre Mayhem. I går stod den på Korn og Judas Priest og en lang række mindre metalbands, der alle havde forstået det dér med bare at give los. Prægtige hårmanker kastedes hid og did i jublende overgivelse til det brølende kaos.
Midt i al den overdådige larm og tilbedelse af det sorte, af satan, af helvede i alle afskygninger, var stemningen gennemsyret af mildhed og glæde. Aldrig har jeg mødt så høflig og hensynsfuld en køkultur, så mange smil og undskylden hvis nogen kom til at skubbe lidt. Heavy metalfolket er altså noget af det sødeste og gladeste.
Hvis vi alle startede vores morgener på den måde, ville vi også snart være fri for et andet problem. Alt for mange biler på vejene 🙂
LikeLike
Og nu er der overn i købet blevet skrevet om min bilsmadring i Jyllands-Posten 😉
http://blogs.jp.dk/levinsenlive/2011/06/21/helvede-og-de-andre/
LikeLike