Oh at smadre en bil

Copenhell 2011 - Opeth

“Du vil jo gerne,” sagde kæresten, “løb nu bare derned.” Han behøvede ikke sige det to gange. Jeg smed tasken fra mig på festivalstolen og stæsede ned til indhegningen, hvor en flok sortklædte metalfans var i færd med at smadre en bil med køller og jernstænger. Jeg trippede lidt, men ikke længe. Et venligt smilende menneske rakte mig en trækølle og et par læderhandsker og indbød mig til at deltage i bilsmadringen. Oh fryd!

Korn og Copenhells herlige Wickerman

Ja, jeg var til heavy metal festival i går. Copenhell på Refshaleøen, og festivalen fortsætter i dag lørdag, hvor jeg blandt andet skal høre Mayhem. I går stod den på Korn og Judas Priest og en lang række mindre metalbands, der alle havde forstået det dér med bare at give los. Prægtige hårmanker kastedes hid og did i jublende overgivelse til det brølende kaos.

Midt i al den overdådige larm og tilbedelse af det sorte, af satan, af helvede i alle afskygninger, var stemningen gennemsyret af mildhed og glæde. Aldrig har jeg mødt så høflig og hensynsfuld en køkultur, så mange smil og undskylden hvis nogen kom til at skubbe lidt. Heavy metalfolket er altså noget af det sødeste og gladeste.

Og da jeg stod der med køllen i hånden og smadrede løs på bilvraget begyndte jeg at forstå hvorfor. Det var jo herligt bare at slippe det hele løs! Jeg hamrede løs på de allerede ødelagte bildøre og taget og kølerhjelmen og motoren – der var snart ikke noget tilbage at smadre på vraget – men så  kravlede jeg ind i bilen og spottede en endnu hel gearstang, og den gik jeg i lag med, slag på slag, indtil gearstangen løsnedes, og det lykkedes, og beruset, ikke af stoffer eller alkohol, men af ren og uhæmmet udfoldelse kravlede jeg ud af bilvraget igen og afleverede køllen med smil og tak. Jeg var så glad. Sådan burde man begynde sin dag hver morgen, tænkte jeg. Jeg følte mig så fri.
“Oh at smadre en bil”, har jeg kaldt dette blogindlæg. Det kunne lige så godt have heddet: “En fri kvinde”.
 

Denne bil var jeg med til at smadre

Advertisement

2 kommentarer

Filed under forfatter, koncert, Musik, Uncategorized

2 responses to “Oh at smadre en bil

  1. Hvis vi alle startede vores morgener på den måde, ville vi også snart være fri for et andet problem. Alt for mange biler på vejene 🙂

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.