Mental motorsavsmassakre

This slideshow requires JavaScript.

I denne weekend var der store interviews i Politiken lørdag d. 28/1 og i Jyllands-Posten søndag d. 29/1.
 

Jeg vidste godt, de kom i, og havde haft dem til gennemlæsning, så indholdet var ingen overraskelse. Alligevel er jeg påvirket grænsende til det stressede. Det er interviews, der går tæt på. Hvor jeg blotlægger store dele af mit liv . Men den blotlægning giver mening i forhold til mine bøger, og jeg fortryder det ikke et sekund. For det er blevet fremragende, skarpe fortællinger.

Helt uproblematisk er det nu ikke. Jeg fortæller om forældre og opvækst. Og om eksmænd og affærer. Og i søndags skulle jeg ud og spise med familien vel vidende, at min far netop havde læst et interview om, hvordan det som barn havde føltes som at vokse op i Illums Bolighus – alting korrekt finest uden nogen sinde at måtte skille sig ud (jeg måtte gemme mine første børneforsøg på kreativ skrivning, for det var for underligt for mine forældre). Min afdøde mor ville have taget det udsagn som en kompliment. Men altså ikke min far. Som til frokosten da også rømmede sig over, at de interviews var meget personlige.

At få de interviews ud føles faktisk som at have ligget ti år på en psykologbriks for åben skærm. Jeg er mentalt og følelsesmæssigt mørbanket lige nu. Men også stolt. Så jeg har prøvet at rense hjernen og sindet med horrorfilm denne weekend. Lørdag Motorsavsmassakren og søndag Evil Dead. Det hjalp  lidt, men kun lidt 😉

I den kommende uge er jeg så i radioens P2 som Ugens Musiknavn i dagene tirsdag  – søndag. Og endnu et stort interview i Weekendavisen på fredag den 3/2. Samt næste nummer af magasinet Klassisk. Og  gæst i Poul Pilgaard Johnsens program Flaskens Ånd på Radio24syv den 5/2 …

Advertisement

3 kommentarer

Filed under Uncategorized

3 responses to “Mental motorsavsmassakre

  1. Dristigt vovet er halvt vundet, som det siges. Og du har sågu da kvindsmod, eller hvad det hedder ovre i jeres lejr.

    Tillykke med den nye bog og på gensyn ude på Skråleøen.

    Jeg anede ikke at du er ex-kontrollør. Kom evt. op på 1.Balkon og sig hej til din 2012-kollega, som både er forfatter og kontrollør…men dog ikke medicus. Du er fanme sej 🙂

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.