Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, afholder litterære saloner. Ofte med relation til aktuelle forestillinger. Tirsdag den 17. april samtaler jeg med Politikens journalist Michael Bo om Glasborgen og om gyset hos Poe. Det er kl. 17.30 – 18.15, og der er gratis adgang.
I dagene 15. – 17. april spilles der nemlig i Skuespilhuset en forestilling om Poe, og uden Poe var Glasborgen ikke blevet til den roman, den er. Hos ham har jeg på en måde fundet mine litterære rødder.
Samtidig bliver det rigtig sjovt at sidde inde i Skuespilhusets foyer og tale om Glasborgen, da der er udsigt direkte til Operaen på Holmen, som Glasborgen jo handler om. Det glæder jeg mig til.