Uddrag af Orkestergraven som rejseforestilling

Krimimessen 2013 OrkestergravenTil den just overståede Krimimesse i Horsens opførte vi et uddrag af operaen Orkestergraven. Det var så vellykket, at vi – komponisten, sangerne, pianisten og jeg – nu arbejder videre med denne uddragsversion. Den er perfekt at turnere med til musikfestivaler og lignende. Fem medvirkende, og alt hvad den kræver af grej er projektor og lærred og klaver.

Konceptet er:

Jeg, librettisten, introducerer historien bag operaen Orkestergraven, komponistens og mit samarbejde og læser et lille, centralt uddrag af den oprindelige novelle, som librettoen er baseret på. I alt 10 min.

Dernæst tager sangerne Maria Kontra og Jens Søndergaard, pianisten Peter Møllerhøj og komponisten Bo Gunge over. De laver fire scener, der præsenterer musikalske highlights og samtidig kommer de centrale temaer igennem. Jens og Maria agerer en del, Peter akkompagnerer på klaveret og Bo bestyrer en billedside på en storskærm. Billederne består dels af stillbilleder fra den dvd, der er blevet optaget af den originale forestilling, dels af to film, der også var en del af forestillingen. Musikdelen varer ca. 40 minutter. Det hele varer altså lige under en time.

Advertisement

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.