Min sjette roman Dronningens dame udkommer på forlaget Gyldendal fredag den 14. juni. Det er en historisk roman fra Frankrig i 1500-tallet, og jeg er selvfølgelig spændt på udgivelsen. Romanen har været undervejs i mange år. Faktisk var det idéen til Dronningens dame, der i sin tid fik mig til overhovedet at begynde at skrive; men det har taget sin tid at lave research til den, at besøge alle de steder i Frankrig, hvor romanen foregår. Det er derfor med stor glæde og en smule bæven, at jeg nu langt om længe kan sende mit allerførste hjertebarn ud i offentligheden.
Beskrivelse fra bogens bagside
Frankrig, 1567. Den blodige religionskrig mellem katolikker og huguenotter raser. Selv om kong Karl IX er blevet myndig, er hans mor, Catherine af Medici, stadig landets reelle magthaver.
Den unge, smukke og stridbare Madeleine de Montdidier kommer til Paris og bliver ansat som hofdame hos Catherine, men forelsker sig samtidig i huguenotternes gifte leder, Louis af Condé. Mens landet er på randen af opløsning, må Madeleine kæmpe for at overleve i det kyniske aristokratis politiske og erotiske intriger. Dronningens dame er på én gang en handlingsmættet og farverig roman fra én af europæisk histories mest dramatiske perioder og en tidløs fortælling om en kvinde, der må fægte sig vej frem gennem tilværelsen og kærligheden.
Hvor lyder den up-to-date, fortidigt fascinerende for nutidens skarpe kvinder. Og helt som romanen til mit pro tempore resignerende univers. Ser allerede filmen for mig. Alt det bedste for din smukke romanfødsel efter langt svangerskab.
LikeLike