Antologien 360 grader udkommer i dag

En udgivelsesdag er altid noget særligt, selv når det blot er en antologi, hvor man har bidraget med en novelle. I dag udkommer “360 grader” med erotiske noveller af elleve danske forfattere. Jeg har bidraget med novellen “Tip”. De andre forfattere er: Karen Fastrup, Morten Brask, Lotte Garbers, Henriette Rostrup, Betty Frank Simonsen, Torben Munksgaard, Susanne Staun, Kristiane Hauer, Stephanie Gaarde Caruana, Marianne Sophia Wise.

Vi fejrer udgivelsen med et arrangement på Københavns Hovedbibliotek kl. 16. Først vil der være debat om erotisk litteratur, derefter drinks. Så kig endelig forbi. Jeg glæder mig.

De første anmeldelser er i øvrigt begyndt at dryppe ind:

Anmeldelser

– Politiken ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ : “Erotiske noveller, der vil noget mere, tænder op i understellet ved at fodre hjernen og hjertet … Ambitionen er at løfte det erotiske op på et højere litterært niveau og udfordre de herskende stereotyper og sproglige klicheer, som har klemt sig ind i genren de senere år. Det lykkes, kan jeg meddele.”

– Weekendavisen: “Både stilistisk og erotisk spænder novellerne forholdsvis vidt. Ved at ty til drømmescener får Torben Munksgaard indlagt en art hermafroditisk sex i sin novelle, mens det i Stephanie Gaarde Caruanas og Anne-Marie Vedsø Olesens tekster, der hver på deres måde har bedraget som det centrale greb, er homo-erotikken, der blomstrer.”

– Information: “Der er adskillige velturnerede noveller i 360 grader … Anne-Marie Vedsø Olesen har en politisk pointe i at udstille en dobbeltmoralsk, kvindelig politiker, der vil have prostitution forbudt. Her overrasker slutningen virkelig.”

– ALT for damerne ★★★★ : “Novellerne i bogen er alle sammen af høj litterær kvalitet. Her er ingen slinger i valsen rent sprogmæssigt og fortælleteknisk, og det er en fornøjelse at læse dem hver og én, også når man ser bort fra det erotiske indhold.”

360 grader_forside

Advertisement

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.