Den 8. november genudgives på Politikens Forlag min debutroman Salernos sol. Den har i en del år ikke været til at få fat på, så jeg er rigtig glad for genudgivelsen.
Salernos sol vandt i sin tid andenprisen i en middelalderroman-konkurrence, som Det Kongelige Bibliotek og Gyldendal havde udskrevet. Den foregår i 1100-tallet og handler dels om datidens berømte lægeskole i Salerno, dels om Det Andet Korstog.
Genudgivelsesdagen den 8. november er også BogForums første dag i Bellacentret, og romanen vil være til salg for kun cirka 100 kr. på Politikens Forlags stand.