Så er alle forsider og omslag til mine to januar-udgivelser helt og aldeles færdige, og bøgerne er sendt i trykken. Det er altid en mærkelig fornemmelse. Det er både skræmmende og frydefuldt. Det er, som bogen bliver sin egen, når den bliver fysisk, som om den ikke længere er min. Og det er vel også rigtigt. Historien er ude af min kontrol nu. Den er blevet til et værk. Resten er en sag mellem værket og den enkelte læser.
Jeg er i øvrigt rigtig glad for bogomslagene, der er lavet af Kenneth Schultz. Jeg synes, de signalerer både underholdning og noget eksklusivt. Og så kan man se, at de to bøger hænger sammen, at det er en serie:
Bøger i trykken
Filed under forfatterblog