Interviews i forbindelse med Bastarden

Nu er der ikke længe, til Bastarden udkommer, og de første interviews er i aviserne, og flere er på vej. I denne weekend er der dels i Berlingske og dels i Dagbladenes Bureau (der dækker en masse regionale aviser). Jeg er vældig glad for dem begge. Berlingskes er en let, underholdende sag til sektionen Fri, hvor jeg skulle svare på en masse spørgsmål a la “Det bedste råd jeg har fået …” og “Jeg vil gerne opleve …”. Dagbladenes Bureau er det helt store, seriøse interview, skrevet af Berit Holbek Jensen, og jeg er svært begejstret for det. Hun er skarp og når i dybden med det stof, jeg havde på hjerte, da jeg skrev Bastarden. Og så elsker jeg, at overskriften er blevet: “Jeg bliver modig af at bokse,” og at artiklen blandt andet er ledsaget af et billede af mig med boksehandsker. Interviewet er desværre ikke online, med jeg kan i det mindste komme med et lille uddrag af det her, hvor nogle af de vigtigste aspekter er med:

_________________________________________

Jeg bliver modig af at bokse

Anne-Marie Vedsø Olesen vil have flere hårdtslående heltinder i dansk litteratur. – Vi er nødt til at ændre fortællingen om, at kvinder fra naturens hånd er det svage køn. Det passer nemlig kun, hvis man tror på det, siger forfatteren, der taler af erfaring

Berit Holbek Jensen, Dagbladenes Bureau

Hvis man gerne vil vide, hvordan man forsvarer sig imod en voldtægtsforbryder, kan man med fordel melde sig til feministisk selvforsvar. Men man kan også prøve at læse Anne-Marie Vedsø Olesens nye roman ”Bastarden”, der er nummer to i en planlagt trilogi om hofdamen Madeleine de Montdidier. I et inferno af religionskrige og kætterbål i 1500-tallets Frankrig og Spanien roder den unge, attraktive kvinde sig ud i kærlighedsaffærer og ind i magtkampe, der egentlig burde tage livet af hende. Men Madeleine har lært at slås  (…)

– Jeg køber ikke den der med, at kvinder af natur er blidere eller svagere end mænd. Det ligger i opdragelsen, hvor drenge gerne må rode rundt og slås, mens piger skal lave pæne ting og passe deres lektier. Men du får altså ikke en lederstilling som kvinde, hvis du er konfliktsky. Og det er også kvinderne, der bliver overfaldet, og det er kvinderne, der bliver voldtaget. Derfor er vi nødt til at lave nogle nye fortællinger med heltinder, der kan og vil og tør slå fra sig. Der har noget fysisk handlekraft, siger Anne-Marie Vedsø Olesen.

Når man indpodes fra barnsben, at man er fysisk svag, så bliver man det også, mener hun.

– Jeg er selv pænt opdraget og har haft det konfliktsky med mig hele vejen. Men jeg er nået til et punkt, hvor jeg er træt af at slæbe rundt på pæn-pige-bagagen.

Livsfarligt

Det siges, at forfattere altid skriver ud fra, hvor de selv står som mennesker. Dét, de folder ud, er dét, de har på hjerte. Sådan er det også for Anne-Marie Vedsø Olesen.

– For meget længe siden blev jeg selv udsat for et voldeligt, seksuelt overgreb, og det har jeg nu taget op, for jeg kæmpede overhovedet ikke imod. Jeg troede, jeg skulle slås ihjel, men jeg kunne hverken finde ud af at sparke til manden eller rive ham. Jeg brugte i stedet mine psykologiske evner til at manipulere mig ud af situationen, men i mange år har jeg gået og tygget på, hvad det er for en hæmning, jeg er vokset op med.

Da hun for nylig realiserede en gammel drøm om at begynde til boksning, gik det op for hende, hvor stor en befrielse, det er, bare at gå lige på.

– Når jeg bokser og giver den hele armen, bliver jeg sej og grim at se på, og den første gang, jeg blev slået på, var det vildt grænseoverskridende. Selv om man aftaler serien af slag, og hvor de skal lande, opøver man uvilkårligt et fysisk mod, og man ranker virkelig ryggen af det, siger den 52-årige forfatter, der i sin næste roman vil lade Madeleine lære kampsport.

– Så jeg bokser både for min egen og bogens skyld, lyder det.

(…)

At kønsidentitet og natur ikke har meget med hinanden at gøre, bekræftes for Anne-Marie Vedsø Olesen af, at hun selv som barn var en ”drengepige”. Hun elskede skydevåben, rørte aldrig dukker, gik altid i lange bukser, blev matematisk/fysisk student og læste først datalogi, så matematik og siden medicin.

– Jeg tror, det handler om, at vi kun var to piger. Min far var overlæge og ville gerne give sine mandlige værdier videre, og så måtte det blive til os. I skolen var jeg naturligvis stadig en pæn pige og lavede lektierne ordentligt, men jeg fik en maskulin måde at tænke på. Først, da jeg lidt sent blev seksuelt aktiv, væltede alle de feminine sider ind over mig, og i mange år nød jeg den magt, der ligger i at kunne blive begæret. Men samtidig var det som om, jeg mistede noget af min grundkerne, siger forfatteren, der i dag føler, hun bevæger sig tilbage til den pige, der læste ”De tre musketerer” og undrede sig over, hvor de fægtende kvinder var. Nu har Anne-Marie Vedsø Olesen selv skabt én, og hun håber, der kommer mange flere seje rollemodeller, så piger kan vokse op med en tillid til deres krop og deres styrke.

– Jeg tror, det er vejen til reel ligestilling, siger hun. (…)

Foto: ©Dagbladenes Bureau, fotograf: Claus Lauridsen

Boks Dagbladene

________________________________

Berlingske 17. januar 2015

Berlingske Mit frrum

Skriv en kommentar

Filed under forfatterblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s