Udgivelsesdag

I dag udkommer Bastarden endelig. Mit forlag holdt den flotteste reception i går i den anledning, med champagne og lækkerier, og jeg er glad og taknemmelig. Ud over den overdådige 6 FFFFFF’er-anmeldelse i Femina i går, er jeg i dag vågnet op til en skøn anmeldelse i Weekendavisen, en glimrende i Nordjyske Stiftstidende og en hattedameanmeldelse i Information. Business as usual 🙂 I aften tager jeg ud og fejrer udgivelsen med østers og hummer på restauranten Pastis Fishmarket.

Her et uddrag fra Weekendavisens anmeldelse:
“Det går over erotiske stok og sten, når Anne-Marie Vedsø Olesen slipper sin frihedsgudinde løs i Inkvisitionens Spanien … Bag alle de kulørte lamper, der kaster skær på Madeleines erotiske appetit, hendes intense moderkærlighed, hendes hævntogter mod en ganske særligt nederdrægtig undersekretær ved hoffet og hendes jalousi mod Juans træske eks-elskerinde, lykkes det Vedsø Olesen at oplyse grundigt og forståeligt om denne grumme epoke. Og det er prisværdigt, at hun ikke med vold og magt forsøger at tvinge en parallel igennem til vore dages spændinger mellem islam og kristendom. Slutningen står pivåben og lokker med nye horisonter og nye eventyr, som den kække Madeleine nok skal mestre med trukket kårde og smut i øjnene. Man kunne indvende, at Vedsø Olesens heltinde er lige et nummer for emanciperet til at være 100 procent troværdig som repræsentant for sit køn i sin tid – men never mind. Jeg var glimrende underholdt af Bastarden og ser frem til fortsættelsen.”

Advertisement

Skriv en kommentar

Filed under forfatterblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.