Boksning er min meditation

I kender det sikkert godt: Tankerne kører uafladeligt rundt i hovedet på en, man får aldrig fred, hvad enten det er diffuse associationer, der skøjter derudaf, eller konkrete situationer og problemer, som analyseres. Kun i søvnen finder tankerne hvile. Behovet for at være tanketom, renset, for bare at være tilstede i nuet kender alle vist, og man har i diverse kulturer søgt den tilstand på forskellig vis. Man kan drikke hjernen ud eller tage stoffer. Man kan meditere. Man kan overgive sig til musik. Dyrke sex.

Jeg har prøvet lidt af hvert. Men almindelig meditation fungerer ikke for mig, og bedste bud har hidtil været at lade mig blive blæst igennem af høj, brølende heavy metalmusik.

Nu har jeg langt om længe fundet min perfekte måde at blive fuldstændig tanketom på. Det sker til min boksetræning. Jeg går til boksning to gange om ugen, og når timen er overstået, er jeg altid jublende glad, jeg går hjem med denne både euforiserende og totalt afslappende følelse i hele kroppen. Jeg føler mig renset. Genfødt.

Jeg opdagede meget konkret, at det er det – at blive tømt for tanker – der sker, da jeg var til boksning i går. Jeg har fået fem gode anmeldelser og to dårlige af min nye roman Bastarden og var indstillet på at hamre løs på sandsækkene, mens jeg forestillede mig, at det var de to indebrændte hattedameanmeldere, hvis spidsborgerlige smag var blevet stødt af min roman, jeg tæskede løs på. Altså stillede jeg mig klar med boksehandskerne på og et bistert udtryk i ansigtet: Boom, boom, højre hook til tante et, lige venstre til tante to … Men efterhånden som jeg overfaldt sandsækken med alt, hvad jeg havde i mig, mærkede styrken og udmattelsen, bare pressede og pressede mig selv hinsides det tilsyneladende mulige, blev jeg helt tanketom. Jeg glemte ganske enkelt at tænke på de to hattedamer. Eller noget som helst andet.

Det var en fed erkendelse. Nu giver det endnu bedre mening, at jeg føler mig genfødt efter de boksetimer. Så for alle, der søger en tilstand af ren væren uden refleksion, men har svært ved at finde den, kan jeg kun anbefale den ekstreme fysiske anstrengelse. Gerne iblandet kampånd.

Hattedameanmeldere

lips-that-touch-liquor

 

Advertisement

Skriv en kommentar

Filed under forfatterblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.