Sent søndag aften kom jeg glad og træt hjem fra en velbesøgt Krimimesse i Horsens med gode interviews både lørdag og søndag. Interviewet søndag blev sendt på TV2 Nord og kan vist nok stadig ses. Nu på torsdag den 26. marts kommer der et meget personligt interview i ALT for damerne. Det er skrevet Lea Holtze og kommer sandsynligvis til at hedde: “Nu kan jeg slå igen”.
Det har været en dejligt heftig tid i forbindelse med udgivelsen af Bastarden. Men faktisk håber jeg på snart at få lidt ro, så jeg for alvor kan koncentrere mig om at skrive næste roman Mordersken.
Krimimessen lørdag Susanne Bjertrup interviewer