På Grundlovsdagen i går – hvor København også var præget af Distortion – var jeg til en ganske anden lille fest, nemlig koncert med det svenske heavyband Martyrdöd. Det foregik på Amager Bios lille scene Beta. Det er ingen hemmelighed, at jeg har en forkærlighed for heavy metal. Jeg elsker det voldsomme og hæmningsløse og brølende grimme, der er over netop den musikalske genre. Jeg føler mig renset, når jeg bliver gennemblæst af heavy. Der er noget dionysisk, noget katharsis over det.
Så er der miljøet omkring. Jeg oplevede det meget tydeligt på Amager i går. Jeg slapper fuldstændig af, når jeg tropper op og pludselig befinder mig blandt sortklædte heavyfans. Måske er det noget med, at de borgerlige normer er borte. Det har i hvert fald den effekt på mig, at jeg pludselig trækker vejret friere. Jeg føler mig hjemme, kan være mig selv. Det er befriende.
Hvordan var så koncerten i går? Pudsigt nok var det opvarmningsbandet, det britiske Palm Reader, der leverede den største oplevelse. De var sultne, aggressive, energifyldte, tilstede – og brølende. Martyrdöd var mere en velsmurt maskine, der hvilede lidt for meget i deres rutine. Nå, men skønt var det, også selv om Betas bar ikke sælger vin. Så kan man altid tage sig en gin og tonic.
Anne-Marie Vedsø Olesen 