Jeg er helt ør i hovedet. Jeg skriver heftigt på næste roman Mordersken og er meget langt henne nu. Jeg er netop i dag blevet færdig med søslaget ved Lepanto (1571) – et af historiens største søslag med flere hundrede galejer på hver side – og hold da op, hvor har jeg affyret bredsider med kanoner og stået i krudt og røg på dækkene og svinget sabler og kårder. Jeg ved alt om galejer og galleaser og galioter nu, jeg kender søslaget ned i detaljen, ved hvem der rykker frem hvornår, og jeg drømmer om det om natten. Al den vold og død.
Det bliver til gengæld godt. Det er det herlige midt i den oprevede udmattelse, sådan et skriveflow afføder: At vide og se, at intensitet, anstrengelse og neddykken i stoffet giver kvalitet.
Nu vil jeg holde tre dages pause og lige trække vejret, inden jeg sender min hårdt sårede hovedperson Madeleine videre til Sicilien (sammen med Cervantes, der også blev såret i søslaget ved Lepanto og lå på hospital i Messina i ½ år).
Nedenfor er et lidt kært tegneserieagtigt billede, jeg har brugt som inspiration til Madeleines kampdragt: Sablen, bogen og halvmånen på dragten rammer perfekt min fortælling i Mordersken, om hvordan den lærde Madeleine uddannes til snigmorder i Osmannerriget. Og hvordan hun lærer at dræbe uden skrupler og kommer til at elske det.
Jeg har da også brugt en sætning fra tv-serien Breaking Bad som indledningscitat til Mordersken:
“I did it for me. I liked it. I was good at it.”
Walter White i Breaking Bad
Anne-Marie Vedsø Olesen 