Frihed og kreativt føjteri

Der blev sat punktum for min ottende roman Mordersken for kort tid siden. Følelsen af lettelse og frihed er fantastisk. Også selv om jeg kunne lide at skrive netop den roman. Ja, jeg morede mig faktisk ret godt undervejs. Men det er altid, altid – selv når det er sjovest – hårdt arbejde med masser af modstand. Jeg håber, at romanen kan udkomme i begyndelsen af det nye år. Alt, hvad der mangler af arbejde fra min side nu, er at lytte til min redaktør og eventuelt lave et par småændringer.

Men det var friheden, jeg kom fra. Den frihed, man som forfatter har mellem to romaner. Jeg begynder nemlig sandsynligvis ikke at skrive på den næste, før Mordersken er udkommet. Og jeg har denne gang en plan for den frihed. Jeg skal have kreativt input. I store mængder. Hver dag. Jeg skal ud i verden og opleve. Derfor indfører jeg snart den dogmeregel i nogle måneder, at jeg hver eneste dag skal ud og indsuge kulturelle oplevelser. Det bliver alt fra film, teater, udstillinger, foredrag og koncerter. Jeg bor heldigvis i København K og her er der masser af tilbud. Det er på sin vis stadig arbejde, bare meget mere indirekte og umålbart. Jeg vil ind i et stort kaosrum af ideer, temaer, konflikter og fortællinger, som andre har skabt. Jeg er helt sikker på, at det vil være frugtbart, når jeg selv igen begynder at skrive på næste roman.

Helt konkret går jeg i gang mandag den 7. september. Jeg skal nemlig lige hjem fra Berlin først (her har jeg skrevet Mordersken færdig) og så en tur til Ribe til Rued Langgaard-festival. Når jeg går i gang, opdaterer jeg denne blog en gang om ugen og fortæller om oplevelserne. Vil man følge med på dagsbasis, så gå ind og ‘like’ min forfatterside på facebook. Her vil jeg dagligt fra den 7. september skrive om de input, døgnet har bragt:
https://www.facebook.com/wwwAMVOdk

Advertisement

1 kommentar

Filed under forfatterblog

One response to “Frihed og kreativt føjteri

  1. Pingback: Kulturdag 1: Apokalypse og anden bibelhverdag | Anne-Marie Vedsø Olesen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.