Udgivelsesdag og stjerner

I dag udkommer MORDERSKEN, der er sidste selvstændige bind af en renæssance-trilogi, som jeg gik i gang med for faktisk præcis 20 år siden – tilbage i 1996. Der er en skøn fornemmelse langt om længe at se projektet fuldendt.

Vi holdt udgivelsesreception på forlaget i går, og jeg ligger nu tilfreds og mat i min seng og drikker morgenkaffe og glæder mig over de første anmeldelser, der drypper ind:

Berlingske ★★★★

“Det er med andre ord den dramatiske del af Europas konflikter i perioden 1570-72, Anne-Marie Vedsø Olesen fokuserer på i »Mordersken«, og det er helt indlysende den del af historien, der udspiller sig tæt omkring hovedpersonen, der er romanens styrke.”

Politiken ♥ ♥ ♥ ♥

“For størstedelen føler man sig godt underholdt i dette eksotiske musketer-agtige Modesty Blaise-univers”… “man kunne faktisk godt se en firer for sig”.

Alt for damerne ★★★★

“Historien er stærkt underholdende, ramasjang med en vis historisk finesse”.

Bogblogger HendeJensen  ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

“Anne-Marie Vedsø Olesen formår at skrive, så læseren hele tiden frygter om Madeleine nu også klarer den, eller om hendes kære klarer den. Gang på gang tvinges vi til at give slip både på kontrol og følelser. Vi forelsker os i personerne i bogen og sørger når nogle af dem mister livet og glædes når andre genforenes … I “Mordersken” har Anne-Marie Vedsø Olesen formået at få portrætteret hvad der sker med et menneske der presses til sit yderste og må hærdes og blive hård for at overleve. Et menneske der må gå på kompromis med følelser, samvittighed og sig selv, for hele tiden at overleve for at nå et skridt tættere på målet. Det er en fortælling om en fantastisk menneskelig udvikling.”

Bogblogger Bogfidusen ★★★★

“Det er dejlig forfriskende at det er en kvinde der har hovedrollen i denne serie, og at hun konstant bliver udfordret, som man ellers kun ville udfordre en mand.”

Bogblogger Martine Gjede, BogPuls (kun tekst – PogPuls uddeler ikke stjerner)

Om hele renæssance-trilogien: “Anne-Marie Vedsø Olesen har skrevet en medrivende historisk trilogi om den ultimative heltinde … En intens feminin dannelsesfortælling med fart over feltet.” Om Mordersken specifikt: “Tredje bind, Mordersken, som også kan læses selvstændigt, udkommer i dag, og den er bestemt heller ikke kedelig. Her er Madeleine nemlig på vej som slave til Østen, hvor en historisk udgave af Beatrix Kiddo fra Kill Bill toner frem.”

Litteratursiden.dk

“Farverig, fascinerende og actionfyldt historie, en drengebog for piger, hvor vi lægger ud i Konstantinobel 1570. Vedsø Olesens Madeleine viser, at kvinder kan, hvad de vil. (…) ’Mordersken’ er herlig og velskrevet underholdning, og det er ikke aldeles påkrævet at have læst de forrige, man kan sagtens tage turen uden.”

 

Min redaktør og jeg lige før receptionen i bogmatchende tøj
Gul reception 1

Advertisement

Skriv en kommentar

Filed under forfatterblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.