Inden for skuespilkunsten findes begrebet Method acting, hvor skuespilleren bruger sig selv og egne erfaringer til at leve sig ind i en rolle. På en måde bruger jeg tilsvarende en slags Method writing, når jeg skriver. Selv om det nok i virkeligheden er en ‘hønen og ægget’-diskussion; for det er altid sådan, at jeg skriver romaner om noget, der i forvejen optager mig. Om de oplevelser og spørgsmål, der trænger sig på netop i den periode af mit liv.
Tag for eksempel min seneste roman MORDERSKEN. Jeg var her blevet optaget af, at jeg som kvinde kunne træne mig til styrke og slagkraft (stort set på lige fod med mænd), blandt andet fordi jeg var begyndt at gå til boksetræning. Efterhånden som romanen tog form, intensiverede jeg træningen, jeg begyndte på bodycombat også og mange andre former for træning, og til sidst levede jeg både under skrivningen og i timerne, jeg ikke skrev, i et univers af krop og kamp, og i en bevidsthedstilstand om de mentale gennembrud, der følger af at feje enhver konfliktskyhed tilside.
Nu er det imidlertid tid til at skrive en ny roman. PILGRIMMEN er arbejdstitlen, og det bliver (måske) en eksistentiel roman om at genfinde tabt begejstring og om at finde ind til sin menneskelighed. Redskaberne for min hovedperson Lucie i romanen bliver fokus og fordybelse under en pilgrimsvandring i Norge i nutiden.
Fokus og fordybelse. Der skal jeg så også selv hen nu. Og jeg har lyst til det, lyst til den indre ro og stilhed, der skal til for at nå til bunds i stof, for at tilegne ny viden uden livstræt blaserthed. Her findes begejstringens arne, her ligger den sande passion. Det håber jeg i hvert fald, både for min hovedperson, Lucie, og for mig selv.
Nævnte jeg i øvrigt, at Lucie har levet i 1000 år, at hun er et væsen, der ikke kan dø og ikke ældes, og at hun kun kan føle, når hun æder levende, besjælet kød? Nej, romanen kommer ikke til at blive ublodig, selv om den handler om et 1000-årigt kvindevæsen på pilgrimsvandring.
Men altså, med fordybelsen, både i skriveprocessen, i Lucies sind og i det historiske og religiøse stof fortællingen skal trække tråde til (Olav den Helliges kristning af Norge), bliver jeg selv nødt til at lukke ned nu. Så farvel, derude. Helt konkret lukker min facebook-profil igen ned (kun den private – ikke den offentlige forfatterside). Så hvis du er facebook-ven med mig, og jeg pludselig forsvinder om et par dage, er det ikke fordi, jeg har blokeret dig. Jeg skal nok dukke op til overfladen engang igen. Ellers kan du altid følge med på forfattersiden https://www.facebook.com/wwwAMVOdk/ eller på denne hjemmeside.
Og nu, Lucie, Olav den Hellige, asaguder, Hvidekrist og norsk heavy metal, here I come!
–
Anne-Marie Vedsø Olesen 