For små to år siden begyndte jeg at skrive litteraturanmeldelser for Politiken. Hovedsagelig inden for de fantastiske genrer for voksne, men ind imellem også om andet godt, som for eksempel John Williams roman om kejser Augustus. Min seneste anmeldelse var i avisen i går, det er en rendyrket vampyrroman, Færgen, af svenskeren Mats Strandberg, som jeg gav 4 hjerter (anmeldelsen er i skrivende stund endnu ikke online).
Nå, men jeg har lige lavet en oversigt over mine foreløbige anmeldelser, og jeg kan se, at de fordeler sig mellem 2 og 5 hjerter. Den bedste bog fra min liste – og den eneste jeg var tæt på at give de fulde 6 hjerter – er canadiske Emily St. John Mandels Station 11. Læs den! (der er linket til anmeldelsen nedenfor).
Emily St. John Mandel: Station 11 ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
John Williams: Augustus ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
Neil Gaiman: Oceanet hvor grusvejen endte ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
Neil Gaiman: Amerikanske guder ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
Andrus Kivirähk: Slangehvisleren ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
Mats Strandberg: Færgen ♥ ♥ ♥ ♥
Bent Haller: Theben – En slægts forbandelse ♥ ♥ ♥ ♥
Joe Abercrombie: Stålets vilje ♥ ♥ ♥ ♥
Conn Iggulden: Stormfugl ♥ ♥ ♥
Undergang (antologi) ♥ ♥ ♥
Preben Haarup: Dine øjne tåler ikke synes ♥ ♥ ♥
James Frey, Nils Johnson-Shelton: Endgame ♥ ♥