Alle de bogmesser

Meget tyder på, at litteraturen har det rigtig godt i Danmark. Den kommende weekend er der alene i Københavnsområdet to større bogmesser – Copenhagen Crime på Østerbro og Fantasticon i Valby.  Der har været Ordkraft og Kbh Læser og Krimimessen i Horsens tidligere på året, samt et utal af mindre arrangementer, og læsere strømmer til. Der udgives også som aldrig før, de store forlag har fået konkurrence fra mikroforlag og selvudgivere, og bortset fra den almindelige forfatterjammer om, at vi tjener for lidt (og det gør vi – det gør jeg også), så kan jeg kun konkludere, at litteraturmiljøet i alle led sprudler af aktivitet.

Jeg skal selv deltage i Copenhagen Crime på søndag. Et interview om min seneste roman Mordersken søndag kl. 12.25 på Grøn Scene. Jeg er lidt spændt på denne nye krimimesse. Jeg tror ikke, den nogensinde vil kunne måle sig med Horsens, der har en helt særlig atmosfære af fest og imødekommenhed. Egentlig skriver jeg ikke krimier – mine seneste romaner har været historiske femi-action-romaner – men især krimimiljøet er heldigvis som regel favnende og byder de fleste, der har lyst til at deltage, velkommen.

 

Fra Bogforum 2015. Susanne Bjertrup interviewer mig også på søndag til Copenhagen Crime.

BogForum 2015

 

 

 

Advertisement

Skriv en kommentar

Filed under forfatterblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.