Det nye år byder på store forandringer

Her kommer en lille opdatering, og så går jeg ellers i skrivehi i lang tid: Jeg skriver på min niende roman, PILGRIMMEN. Jeg har lagt en skriveplan i samarbejde med mit forlag, og den er stram, så jeg kommer til at skrive hver dag selv her i julen. PILGRIMMEN er ikke en historisk roman som mine foregående, den foregår i nutiden, det meste i Norge på pilgrimsruten mellem Oslo og Trondhjem, og der er masser af både nordisk og kristen mytologi med. Det bliver en roman med et mylder af fantastiske elementer, og hvis jeg skal sammenligne den med noget kendt, er det nærmeste nok Neil Gaimans ‘American Gods’.

Jeg håber sådan, at jeg kan have den færdig i løbet af foråret, så den kan udkomme til efteråret, men det er ikke helt sikkert. Jeg skal nemlig flytte til foråret, væk fra København, som jeg i øvrigt elsker, og hvor jeg har boet i rigtig mange år. Så det kommer til at tage en masse tid og energi. Men jeg har fået den utrolige mulighed at flytte på slot. Ja, et rigtig slot, nemlig Vallø Slot lige syd for Køge. Det er stadig nemt at komme til København med S-tog fra Køge, og som flere har sagt til mig: Hvis man i livet får muligheden for at flytte på slot, skal man ubetinget tage den. Jeg kan kun være enig. Det bliver eventyrligt. Der er ufattelig smukt dernede, og jeg får udsigt til voldgrav og slotspark og har adgang til slottets statelige stuer og sale. Men altså, jeg krydser fingre for og arbejder på, at jeg kan gøre PILGRIMMEN færdig inden flytningen. Vi får se. Blandt andet derfor lukker jeg alting ned fra nytår af, Facebook, opdateringer her, arrangementer.

Rigtig glædelig jul og godt nytår, derude!

OPDATERING 8/2-2017: Efter aftale med forlaget skal PILGRIMMEN først afleveres i oktober og udkomme til næste år – i april 2018. Det er en stor lettelse. Jeg ville ikke kunne nå at få manuskriptet færdigt her i foråret; der er for lang vej hjem endnu.

Min kommende bolig Vallø Slot

valloe

Advertisement

Skriv en kommentar

Filed under forfatterblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.