Julebogmarked på Københavns Hovedbibliotek 9. december

Om halvanden uge, lørdag den 9. december, afholder Dansk Forfatterforening Julebogmarked på Københavns Hovedbibliotek fra klokken 11 – 14. Vi er et væld af forfattere, der kommer og læser op og sælger bøger. Selv læser jeg op af min kommende roman LUCIE (fra et af de mere eksperimenterede kapitler skrevet over Hieronymus Bosch-rædsler). Og så sælger jeg mine tidligere værker til absolut gode julepriser:

1 bog – 50 kr.
3 bøger – 100 kr.

Det betyder, at man blandt andet kan købe min ellers svært opdrivelige trilogi om den egyptiske gud Seth – romanerne ‘Djævelens kvint’, ‘Tredje Ikaros’ og ‘Gudernes tusmørke’ – for kun 100 kr. Det er måske nok stadig de værker, jeg er mest stolt af i mit forfatterskab. De fik nogle strålende anmeldelser i sin tid, og jeg er også stolt over, at jeg nåede at blive anmeldt af salig Jens Kistrup, der om ‘Djævelens kvint’ skrev i Weekendavisen:
“… ikke siden Rosens navn har man set en spændingsroman – også lidt af en kærlighedsroman – baseret på et så stort filosofisk-religiøst historisk apparat. Plus alt det, musikken (Mozart) og ægyptologien fører handlingen ud i … En spændingsroman ud over det sædvanlige altså, elitær underholdning i særklasse. Og når romanen lader en gud gribe ind, er det andet og mere end et trick, men for at vise ondskabens dobbelte ansigt: frihed eller kaos. Sætbold til Seth.”

Kom og lyt, kom og køb!

1 bog: 50 kr. – 3 bøger: 100 kr.Julebogsalg

Advertisement

Skriv en kommentar

Filed under forfatterblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.