Kære bogelsker

Jeg har netop forfattet et følgebrev til boghandlere og andre, der inden længe vil få tilsendt et læseeksemplar af LUCIE. Det fortæller meget godt, hvad LUCIE er for en roman, så her kommer det også til jer, der læser bloggen:

Kære bogelsker

For seks år siden, da jeg havde skrevet romanen Glasborgen, begyndte jeg på Lucie. Det var fascinationen af vand, der satte mig i gang, vandet fyldte meget i Glasborgen, og jeg vidste, at jeg slet ikke var færdig med at udforske vandets mytologiske og naturvidenskabelige betydning. Og så er der noget både poetisk og magisk over vand, som for mig var stærkt inspirerende.

Det blev til den eventyrlige nutidsfortælling om Lucie. Lucie er født for tusind år siden, hun steg fuldvoksen op af Trondhjemsfjorden i Norge, og i hendes årer løber der vand i stedet for blod. Men det er ikke nemt at være Lucie. Hun kan ikke dø, og hun lider af en evig hunger efter menneskekød. Hun føler sig tom og sjælløs i sin udødelighed, og kun ved at fortære levende mennesker fyldes hun midlertidigt af fornemmelsen af liv.

Romanen Lucie er historien om, hvordan Lucie opklarer, hvem hun egentlig er, og hvorfor hun er forbandet med hungeren. I København efter en heavy metal-festival opfatter hun i en opiumsrus åndelignende væsner, der vil forhindre hende i at lære sin egen historie at kende. Især da hun påtænker at tage på pilgrimsvandring til Trondhjem, bliver ånderne urolige.

Under vandringen op gennem Norge begynder eventyrlige ting at ske. Nordiske guder dukker op, talende fugle advarer om ragnarok, og de mystiske ånder afslører deres sande natur. Samtidig kan Lucie ikke modstå sin sult efter menneskekød og efterlader sig et spor af død.

Lucie er en roman med meget på hjerte. Det er en eksistentiel roman om nordisk mytologi og kristendom, om identitet, dødelighed, tro og rationalitet. Det er også en roman med masser af eventyrlige elementer (den slags elsker jeg at skrive), og så er det en fortælling, der gennem sin hyldest til naturvidenskaben revser nutidens narcissisme og postfaktuelle fordummelse. Jeg har haft romaner som Simone de Beauvoirs ‘Alle mennesker er dødelige’, Virginia Woolfs ‘Orlando’ og Philip Pullmans ’Det gyldne kompas’ i tankerne, da jeg skrev den, og jeg håber, at Lucie – ud over for sin elementære spænding – også vil blive læst for sin civilisations- og religionskritiske substans.

Jeg håber, du vil læse med.

Mange venlige hilsener,

Anne-Marie Vedsø Olesen

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under forfatterblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s