I dag er Lucie anmeldt i en hel masse lokal- og regionalaviser. Det er Dagbladenes Bureaus anmeldelse, og anmelderen Preben Rasmussen har en rigtig god forståelse for, hvad Lucie er for en roman.
UDDRAG
“Med en kvindelig kannibal som hovedperson kunne man nok forledes til at tro, vi har med en krimi at gøre, men nej, ” Lucie” er en – om end noget særpræget – eksistentiel tour de force.
Eidos (ideernes form) er til debat, hvilket involverer asatro, kristendom og ateisme og afleder intet mindre end de store spørgsmål om godt og ondt, tro og ratio, valg, ansvar og frihed. For Martin og Casper bliver ” den lysende”, der rummer det forfærdeligt mørke i sig, dén historiens læremester, som forløser dem fra deres golde vaneliv og giver dem fremtid.
Lucie som historiens læremester er netop bogens bærende motiv. Med sin kaotiske mangesidighed og sine 1000 år på bagen burde nutidens mennesker tage hende alvorligt, men ” menneskeheden var ved at drukne i tanker og følelser, der blev mere og mere selvoptagede. Narcissismen kvalte i dag alt det, jeg gennem tiderne havde set være frugtbart hos menneskene -opfindelser til almenvellet, kontrollerede udadrettede følelser. Nu var alt en sump af fordummelse og gnidret navlepilleri”.
” Lucie” er en blanding af noget meget lærd og noget meget spektakulært, og sidstnævnte kan måske nok blokere en smule for den rationelle overvejelse, for balancen er ikke nem. Jeg har det desuden lidt svært med romanens genre-relativisme og det eventyrliges tyngde, men glæder mig over dens helvedesvisioner, der er rene Hieronymus Bosch malerier i ord, men især over dens omtalte mod til at hævde gamle, græske Thukydids motto og gentage: ” Historia magistra vitae””
Hele anmeldelsen kan læses for eksempel hos Fyens Stiftstidende her:
https://www.fyens.dk/Kultur-Danmark/Den-lysende-kannibal/artikel/3244034
Anne-Marie Vedsø Olesen 