Det er et stykke tid siden, jeg har skrevet noget her på min blog. Jeg er i skrivefase med min næste kortroman, der har fået arbejdstitlen ‘Insula Luna’, og det er en sej, langsom proces. Men også en givende proces. ‘Insula Luna’ kommer ikke til at minde meget om det, jeg tidligere har skrevet. Forestil jer de vildeste passager fra min roman ‘Lucie’, noget James Joyce’sk bevidsthedsflow og Vestens filosofihistorie blandet sammen i en fremtidsroman om internettets ødelæggelse af menneskets koncentrationsevne, og henlæg handlingen til en magisk-metafysisk ø med en stemning a la Tarkovskijs film ‘Vandringsmanden’, ja så er den ved at være der. ‘Insula Luna’ er et skønlitterært eksperiment fra min side, jeg har forkastet al sædvanlig dramaturgi med krav om plot og vendepunkter og konflikter. Samtidig føles det vildt rigtigt, det jeg skriver, og jeg fryder mig, hver gang jeg genlæser. Men hold op, hvor går det langsomt. Jeg har svoret, at jeg denne gang ikke vil skrive én eneste overflødig sætning. Så sådan er altså min forfattersituation lige nu.