Hæsblæsende tour de force gennem overstimulerede bevidsthedsstrømme

Mit forlag har forfattet en præsentation af min kommende roman MÅNEN OVER ØEN, og den er jeg pænt glad for. Teksten skal blandt andet bruges over for boghandlere og på salgsportaler. MÅNEN OVER ØEN udkommer 8. juni.

Anne-Marie Vedsø Olesen: Månen over øen

  • Filosofisk dystopi
  • Hæsblæsende tour de force gennem overstimulerede bevidsthedsstrømme

I Månen over øen tager Anne-Marie Vedsø Olesen os med på en hæsblæsende odyssé til demokratiet Superesse år 2687 e. Luna. Supernettets flimrende stimuli transcenderer og sammenfletter al eksistens i en sådan grad, at Superesses borgere må tage beroligende medicin for at dulme afhængigheden og opnå en sjælden stund offline. Undtagen Hypatia, der takket være et særligt gen ikke behøver det uophørlige rush fremkaldt af simultane virtuelle verdener.

Men hvilken verden er egentlig den virkelige verden, hvordan kan vi overhovedet erfare den og tale sammen om den? Det er de spørgsmål Hypatia konfronteres med, da hun forlader Superesse og rejser ud på en ø, hvor filosofihistoriens største paradokser hjemsøger hende. Og uanset hvor skarpe svar Hypatia leverer, er der ét spørgsmål, hun ikke kan komme uden om: Spørgsmålet om hendes egen datter og det bånd hun tillod at gå til grunde.

Månen over Øen forside 7

Advertisement

Skriv en kommentar

Filed under forfatterblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.