I dag er det seks dage siden, ‘Månen over Øen’ udkom, og her er en status over foreløbige avisanmeldelser. Det er gået forrygende, fra den første fuldstændig overdådige anmeldelse i Politiken til rigtig gode i både Jyllands-Posten, Berlingske og Weekendavisen. Jeg kan ikke andet end at være tilfreds og glad. Her nedenfor er uddrag af de foreløbige fire positive anmeldelser fra de store aviser (og to til fra Information og Kristeligt Dagblad tilføjet senere):
ANMELDELSER:
Politiken ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
“Så kast dig ud. Og gisp. For ‘ Månen over Øen’ er en af Anne-Marie Vedsø Olesens skarpeste og mest konsistente romaner til dato. Meget er, som det plejer. Universet er syret og surreelt. Der er en dobbeltbundet (is) dronningekvinde i hovedrollen – her opkaldt efter en af antikkens filosoffer, Hypatia. Og vi føres steder hen, hvor blødt wienerbrød nægter at gå. Men det hele er kogt ned til en lille terning af tungt stof. Og der er en sjældent sammenhængende, gennemført, civilisationsdesperat og røntgenøjet mening i galskaben. Alt sammen skrevet frem som korte afgrænsede kapitler, små bidder, der er henholdsvis rablende, vidende, opremsende, abrupte, ømme og knastørre. Og det går lige ind.”
Jyllands-Posten ★★★★
“Ordene bobler og syder i ny roman, som spidder vores digitale afhængighed” … “Og hold da op, hvor bliver man revet med! Ikke på grund af plottet, for det er enkelt – enerens kamp mod de mange – men på grund af den strømmende, fabulerende, lyriske, filosoferende stil.”
“Lyrisk scifi-roman om afhængighed af stimuli … Både Øen og Månen fremstår som utopier, der udvider vores opfattelse af menneskelige livsrum, fysiske og mentale. Den kyndige vil finde mange referencer til filosofiske værker, nogle gange subtilt, andre gange helt direkte, som når Schopenhauers Verden som vilje og forestilling indlejres i teksten. Hvis man kan sin Kant, forstår man sikkert særlige pointer. Anne-Marie Vedsø Olesen har skrevet en intens roman, der er ambitiøs i sprog (dog med noget forcerede lyrismer) og tanke.”
Berlingske ★★★★
“Anne-Marie Vedsø Olesen indbyder læseren til at reflektere over fortid, nutid og fremtid og de virkeligheder, som generationerne hver især lever i. Hvilken verden er mest virkelig, mest ægte, mest rigtig – vores egen, vores forfædres eller vores børns og deres efterkommeres? Eksisterer virkeligheden kun i nuet, eller er den evigtgyldig eller foranderlig, eller er den her overhovedet? »Månen over øen« giver hverken svar eller letkøbte løsninger, den slags skal findes inde bag læserens eget øjenvisir. Forfatteren gør det nu heller ikke let, når hun indimellem bevæger sig ud i poetisk-filosofiske betragtninger, som kan være svære at følge. Til gengæld giver hun masser af metaforiske hints og filosofiske henvisninger, både i navnesymbolikken og i referencer fra Platon til Tintin. Og med vores nye post-coronabevidsthed er vi oven i købet endnu bedre rustet til at møde ikke bare fremtiden, men også den dystopiske verden og de problematikker, som Vedsø Olesen præsenterer i denne filosofiske sci-fi-fantasy.”
“Anne-Marie Vedsø Olesen er en af Danmarks mest kompromisløse forfattere af især science fiction … Romanen er sprænglærd og spækket med referencer til klassisk europæisk højkultur … kudos for sit mod til at insistere på dannelse og tradition og advare mod internettets anslag mod menneskelig koncentrationsevne og impulskontrol. Fedt er det faktisk også, at bogens mangel på sanseindtryk samler sig til en farveløs skyggevirkelighed. Læseren ser verden år 2687, som den tørre Hypatia ser den, i sort-hvidt måneskin, og mindes om, at verden, som vi kender den, kan blive forandret til ukendelighed, uden at vi ønsker det.”
Kristeligt Dagblad ★★★★
”Månen over øen” er kompakt vævet læsning med tråde fra filosofihistorien, semantikken og mytologien … I Anne-Marie Vedsø Olesens univers flyder alting sammen. Filosofihistorien optræder i adskillige forklædninger – med referencer til blandt andet Platons hulelignelse og både den tidlige og den sene Wittgenstein – og man skal kunne overgive sig til den kompakte strøm for også at kunne overgive sig til værket. … Vedsø Olesen skriver heldigvis utroligt sikkert og fantastisk opfindsomt”.