Overdådige anmeldelser til Vølvens vej

Vølvens vej er netop udkommet, og jeg har et herligt travlt program med både interviews, bogreception, signering og bogfestivalen Fantasticon. Derfor bliver dette indlæg midlertidigt kort: Men altså, Vølvens vej har allerede nu modtaget et par fuldstændig uforbeholdent overdådige anmeldelser fra Weekendavisen og Politiken. Jeg er selvfølgelig glad. Jeg vender tilbage senere med citater og links. Lige nu skal jeg på Fantasticons sidste dag, hvor jeg er Guest of Honor og skal interviewes om Vølvens vej. I næste uge stilner det hele forhåbentligt lidt af, og så vender jeg tilbage her med en opsamling.

Tilføjet 8. september. Her kommer oversigt over foreløbige anmeldelser med citater og links:

ANMELDELSER

WEEKENDAVISEN. Anmelder Linea Maja Ernst

JERNALDERBASKER . Første del af Anne-Marie Vedsø Olesens storhedsvanvittige vølve-saga er fuldfed fantasy, psykedelisk naturpoesi og guf for mytologinørder. (…)
Snehild er en jernalder-basker brygget på nordisk mytologi og moderne magtspil. Det overnaturlige og det dennesidige blander sig ubesværet og underholdende. Vølver, norner, jætter og lysalfer er en integreret del af verdensbilledet, men hovedpersonernes verden består også af pragmatisk politik over for ære og blodhævn, brutale henrettelser (…) Min tillærte snobbethed smelter væk over for værkets kombination af sværd-schwung, historisk vid og sprogligt overskud. Når synerne overmander Snehild, jazzer forfatterens natur-psykedeliske ekspressionisme afsted. (…) Romanen er skrevet med en opmærksom kærlighed til myternes stof og persongalleri, men uden at være andægtig eller låst af sine forlæg, tværtimod er Vedsø Olesen udstyret med et klædeligt storhedsvanvid, som lader hende piske en særegen verden op, hvor mytestoffet blander sig friskt med hendes egne figurer. Det er Vedsø, som er vølven. (…) Snehild er – ud over at være velskrevet, velresearchet, original i sin tone – fundamentalt spændende. Jeg skal bare bede om de næste dele af trilogien så tjept som muligt.”

POLITIKEN. Anmelder Liselotte Wiemer
♥ ♥ ♥ ♥ ♥
“Anne-Marie Vedsø Olesen kaster sig magtfuldt, modigt og glubsk ud i første bind af en trilogi fra den nordiske mytologi.”

DAGBLADENES BUREAU – herunder Fyens Stiftstidende. Anmelder Preben Rasmussen
★★★★★
“Så smittende vid og veloplagthed, at man utålmodigt venter på at kunne vende den næste side i romanen – og for den sags skyld første side i næste bind af Vedsø Olesens trilogi.”

KRISTELIGT DAGBLAD Anmelder Damian Arguimbau
★★★★★ “Fængende, drevent og elementært spændende. Jeg ser frem til det næste bind!”


BERLINGSKE. Anmelder Merete Reinholdt
★★★★
“Ymer, bevare mig! Sikke en velskrevet og skøn boble af eventyr og stærke kvinder. Anne-Marie Vedsø Olesen har med »Vølvens vej – Snehild« fyldt den lystigt boblende heksegryde med myter, jætter og magi og fremtryllet en fængende, velskrevet sagnfortælling.”

LITTERATURSIDEN
“Der er masser af plot-twists i Vedsøs imponerende roman, der er første bind af en serie, der foregår i Danmarks jernalder … Spændingsniveauet er højt, blodet flyder, og hovedpersonerne er lige så uforudsigelige som hos George R. R. Martin … hendes romaner er kulørte på den helt rigtige måde. Bind to må rigtig gerne snart komme.”

TROLDSPEJLET
“En nordisk udgave af Game of Thrones … En klar anbefaling”.

HISTORIE-ONLINE
“Anmelderen blev fanget ind af den spændende historie, og det vil mange læsere gøre, medens vi utålmodigt venter på bind to.”

BOGBLOGGER.DK ved Katrine Lester
“Vedsø Olesen griber dybt i skuffen med myter og spændingsgreb fra fantasy-litteraturen med magiske kræfter, skæbne og, da det er en voksenbog, rå vold og sex. Det fungerer virkelig godt, og hvis man kan lide det magiske univers vil man føle sig godt underholdt og virkelig revet med, ikke mindst af de sitrende fremskrivninger af den besjælede natur.”

Skriv en kommentar

Filed under forfatterblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.