Det nye år begynder for mig med en udgivelse allerede den 20. januar. Det er novellesamlingen DRIFT – seks noveller om lidenskab og død, som udkommer på forlaget 2 Feet Entertainment.
Jeg skriver selvfølgelig stadig på min store serie VØLVENS VEJ til forlaget Lindhardt & Ringhof og håber at kunne blive færdig med bind 3 i løbet af foråret.
Jeg er ret glad for at Steen Langstrup, som ejer 2 Feet Entertainment, foreslog mig at samle alle mine spredte noveller, der er udkommet i forskellige antologier gennem årene, til et enkelt værk. Særligt fordi der er et gennemgående tema, som binder dem sammen, nemlig det man kalder Eros -Thanatos, eller elskovsdrift – dødsdrift. Fem af de seks noveller har altså været udgivet før, og en enkelt er ny.
Om novellerne skrev pressen blandt andet:
Katrine Sommer Boysen, Jyllands-Posten om novellen ‘Tip’: “Det er som et erotisk afsnit af “Borgen” – bare med et godt manuskript!”
Bo Tao Michaëlis, Politiken om novellen ‘Orkestergraven’: “En snildt depraveret, erotisk betændt sag drejet over ‘Hjertet der sladrede”
Lillian Munk Rösing, DR2 Smagsdommerne om novellen ‘Brangænes medicin’: “Sex på obduktionsbordet, det er godt!”
Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten om novellen ‘Postulanten’: “Lucie er fristeren i underskøn forklædning og begæret efter at besidde hende, kræver det største offer overhovedet. Det er en tvetydig, gådefuld novelle og derfor ret fascinerende.”
Nedenfor følger forordet fra novellesamlingen:
FORORD
De seks noveller i DRIFT er med en enkelt undtagelse oprindelig udgivet i 2009 – 2015 i forskellige antologier. Et fælles tema tegner sig imidlertid for dem alle og gør dem velegnede til en forenet præsentation, og jeg er stolt af endelig at kunne præsentere dem samlet under titlen DRIFT på initiativ af forlaget 2 Feet Entertainment.
Spændingsfeltet mellem elskovsdrift og dødsdrift, også kaldet Eros og Thanatos, gennemsyrer alle novellerne. Begær, lidenskab, kærlighedens destruktive sider der bringer forfaldet, undergangen, døden med sig. Hovedpersonerne er udspændt mellem eufori og desperation, fanget i tråde som hele tiden truer med at briste. De begærramte lidende svinger som penduler mellem elskovsdrift og dødsdrift.
Den første novelle TIP udkom på Lindhardt & Ringhof i antologien ”360 grader” i år 2013. Ud over begær handler TIP nok så meget om hykleri, når en kvindelige politiker i kamp mod prostitution overmandes af sine egne fornægtede, undertrykte lyster. Det må nødvendigvis føre til undergang.
BRANGÆNES MEDICIN er den mest rendyrkede Eros/Thanatos-fortælling af dem alle. Den udkom første gang i år 2009 på forlaget FADL i antologien ”Hun var følelsesløs fra fødderne og nedefter”. BRANGÆNES MEDICIN er en gendigtning af Richard Wagners opera ”Tristan og Isolde” (1865), blot med handlingen henlagt til et moderne hospital. Den er midt i al sin patos skrevet med et glimt i øjet uden dog på nogen måde at tage ironisk afstand fra Wagners storslåede, Schopenhauer-inspirerede lidelsesfortælling om et elskende par, der drikker Brangænes kærlighedsmikstur. Når der i min novelle dyrkes hed sex på obduktionsbordet i hospitalskælderen, er det således tænkt som en skrækhumoristisk konkretisering af sammensmeltningen af elskov og død. Jeg har i parentes bemærket selv arbejdet som patolog og foretaget obduktioner i en hospitalskælder.
Novellen POSTULANTEN udkom på Lindhardt & Ringhof i antologien ”Fortællinger om kærlighed” i år 2012. En ung, religiøs mand, der skal leve i cølibat, møder på en pilgrimsrejse op gennem Norge den forførende kvinde Lucie og sætter alt over styr. Fortællingen POSTULANTEN blev imidlertid ved med at murre i mig, og væsnet Lucie og pilgrimsrejsen op gennem Norge inspirerede efterfølgende til en hel roman, ”Lucie”, der udkom i 2018 på Politikens Forlag.
MIN HVIDKLÆDTE VEN har ikke været udgivet før. Den er noget særligt i kraft af at være min allerførste novelle, skrevet omkring år 1977 da jeg var teenager. Jeg skrev flere noveller dengang, alle de andre røg ud, men MIN HVIDKLÆDTE VEN var jeg så tilfreds med, at den blev gemt og senere pudset af og skrevet ind på computer. Der er ingen elskovsdrift i novellen, kun dødsdrift. Historien er frem for alt en klassisk Mefistofeles-fortælling.
Den femte novelle PÅ MÅNENS HORN er en leg med Shakespeare. En skuespillerinde med begyndende paranoia og tiltagende hallucinationer er på nytårsferie med en flok venner og overmandes af alle de Shakespeare-roller, hun med tiden har haft. Til det formål søgte jeg fra Shakespeare så mange citater som muligt om måner og vanvid – to begreber der traditionelt hænger sammen. Man er månesyg. På engelsk en lunatic. PÅ MÅNENS HORN udkom i år 2015 som e-bog på Unit e (Politikens Forlag), men er skrevet længe før pc’er og internettet blev allemandseje, og alle citater er således fundet med manuel gennempløjning af min trykte Shakespeare-udgave – Samlede Skuespil, P. Haase & Søns Forlag 1975, oversat af Edvard Lembcke og bearbejdet af Anne Chaplin Hansen, Henning Krabbe og Erik H. Madsen.
ORKESTERGRAVEN er et værdigt punktum på novellesamlingen. Den udkom første gang i 2009 i antologien “POE – 4 makabre hyldester”, som 2 Feet Entertainment og Krimimessen, Horsens, udgav i anledning af 200-året for Edgar Allan Poes fødsel. ORKESTERGRAVEN tager udgangspunkt i Poes berømte novelle “Hjertet, der sladrede” (1843) og handler om kærlighedens mest destruktive sider hos en operadirigent, der besættes af begær efter en sangerinde og drives til vanvid af hendes skønsang. Novellen blev efterfølgende bestilt som opera til Den Fynske Opera, hvor den havde urpremiere i 2012.
Anne-Marie Vedsø Olesen
Anne-Marie Vedsø Olesen 