Tredje bind i serien Vølvens vej har fået titlen Ulvegabet. Den handler om Fenrisulven og om vølven Snehilds rejser til dværgenes rige Nidavellir og ildlandet Muspelheim. Ulvegabet forventes at udkomme på forlaget Lindhardt & Ringhof fredag den 25. august 2023.
Serien Vølvens vej forventes at blive på fem bind i alt og altså ikke en trilogi som det oprindelig først blev meldt ud. Vølvens vej foregår i dansk jernalder og er inpireret af nordisk mytologi.