DRIFT – seks noveller om lidenskab og død udkommer på forlaget 2 Feet Entertainment 20. januar 2023
BAGSIDETEKST
Anne-Marie Vedsø Olesens noveller er korte dramaer med store armbevægelser og sitrende nerve. Om mennesker i drifternes vold, kærlighedens destruktive sider, begær og undergang. Der står noget på spil. Der ofres alt. Der leves fuldt ud. Der brændes op.
Katrine Sommer Boysen, Jyllands-Posten om novellen ‘Tip’: “Det er som et erotisk afsnit af “Borgen” – bare med et godt manuskript!”
Bo Tao Michaëlis, Politiken om novellen ‘Orkestergraven’: “En snildt depraveret, erotisk betændt sag drejet over ‘Hjertet der sladrede”
Lillian Munk Rösing, DR2 Smagsdommerne om novellen ‘Brangænes medicin’: “Sex på obduktionsbordet, det er godt!”
Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten om novellen ‘Postulanten’: “Lucie er fristeren i underskøn forklædning og begæret efter at besidde hende, kræver det største offer overhovedet. Det er en tvetydig, gådefuld novelle og derfor ret fascinerende.”
Anne-Marie Vedsø Olesens forfatterskab er noget ganske særligt. Den genkendelige skarpe pen, de medrivende og ofte fabulerende fortællinger, den sanselige lidenskab, hvor undergang og død aldrig er langt væk. Hendes mange romaner har høstet en strøm af anmelderstjerner, en sværm af faste læsere, og en række litterære priser, senest DR Romanprisen.
DRIFT består af novellerne Tip, Brangænes medicin, Postulanten, Min hvidklædte ven, På månens horn og Orkestergraven.
NYE ANMELDELSER UD OVER DE GAMLE OVENFOR:
Litteraterne:
“Stærke noveller, der ikke kun viser kærlighedens destruktive sider, men også giver et indblik i de mørkeste afkroge af menneskets sind, og hvor langt vi er villige til at gå, når vi er drevet af begær. Det var interessant læsning, og samtidig er novellerne virkelig velskrevet med en god balance. Novellerne er nemlig skåret helt ind til benet, hvorved det uhyggelige i balancen mellem begær og undergang bliver dét stærkere.”
Jyllands-Posten: