Postulanten

‘Fortællinger om kærlighed’ er en samling noveller, der udkom på forlaget Lindhardt & Ringhof november 2012.

Anne-Marie Vedsø Olesen har bidraget med novellen ‘Postulanten’.

Forlagets beskrivelse

14 små store fortællinger i form af 14 nyskrevne kærlighedshistorier fra en række store danske forfattere. Fra den spæde barndomsromance over ungdommens forfjamskede forelskelser og de udenomsægteskabelige forhold til alderdommens indgroede hengivenhed. Fra platonisk betagelse til erotisk besættelse. Denne samling rummer kærlighedens mange facetter og er en hyldest til de store følelser og den brede pensel.

Forfattere

Sissel Bergfjord, Kim Blæsbjerg, Trisse Gejl, Katrine Grünfeld, Maria Helleberg, Benn Q. Holm, Hanne Kvist, Ib Lucas, Vibeke Marx, Torben Munksgaard, Bent Vinn Nielsen, Anne-Marie Vedsø Olesen, Camilla Stockmarr, Kristina Stoltz

Anmeldelser

Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten:

“Der er lykkeligvis de opløftende undtagelser. Som Anne-Marie Vedsø Olesens eventyr ”Postulanten” om katolikken Albert på pilgrimsvandring i Norge. Han går for at finde sin Gud og møder en smuk kvinde i stedet. Lucie er fristeren i underskøn forklædning og begæret efter at besidde hende, kræver det største offer overhovedet. Det er en tvetydig, gådefuld novelle og derfor ret fascinerende.”

Katrine Nadia Jørgensen, ALT for damerne ★★★★

“Vi bevæger os fra den tidlige tiltrækning til ungdommens forvirrede forelskelse for til slut at runde alderdommens respektfulde kærlighed. Der er plads til både at spejle sig i den fraskilte mor, der leder efter befrielsen midt i tomheden. Og den midaldrende mand ved møllen, der famler efter, om han skal bygge ud, så der også bliver plads til et fantastisk fruentimmer. Flot sprog, masser af facetter og fine karakterer. Uanset hvor du er i livet, er der plads til at reflektere over kærligheden.”

Nynne Standrup, Booktasia.dk:

“Derimod er der gjort plads til Helleberg, Kvist, Trisse Gejl og Torben Munksgaard og ikke mindst Anne-Marie Vedsø Olesens fine fortælling, som foregår på en pilgrimsrute i Norge, hvor jeg endelig får lidt snedrys, englevinger og rendyrket smukhed, og tak for det!”

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.