Tankevækkende og poetisk

Bibliotekernes Litteratursiden.dk har netop anmeldt min ‘Månen over Øen’, og det overmåde godt, så jeg er naturligvis glad. Anmelderen kalder den både tankevækkende og poetisk. Faktisk har stort set alle anmeldere kaldt min roman for enten poetisk eller lyrisk. Det betyder meget for mig. Jeg ville netop med denne bog skrive lyrisk. Det er lykkedes.

Anmelderen på Litteratursiden skriver i øvrigt i sin indledning om science fiction generelt:
“Science fiction-genren er for mange let underholdning om rumskibe, tidsrejser og robotter. Men rigtig god science fiction er fortællinger, der tør spørge ”Hvad nu hvis…?” og giver os svaret, hvor ondt det end må gøre.”
Jeg kunne ikke være mere enig, og heldigvis synes han, at jeg hører til den sidste slags.

Uddrag fra anmeldelsen:

“En poetisk tour de force, hvor Vedsø Olesen igennem sproget bombarderer os med sanselige vendinger og filosofiske og videnskabelige referencer … Bogen er rørende og tankevækkende, og på samme måde som Øen er et sted, hvor man tvinges til at smide øjenvisiret og se naturen i øjnene, så er ’Månen over øen’ et spejl, der tvinger os til at lægge skærmene fra os, læse i en bog og se os selv – som menneskehed – i øjnene.”

Læs hele anmeldelsen på Litteratursiden.dk her

Advertisement

Interviewet hos Arnold Busck om Månen over Øen

I går blev jeg hos Arnold Busck, Købmagergade, interviewet om ‘Månen over Øen’, det var en stor fornøjelse, og jeg havde æren af at blive sammenlignet med både Borges og Joyce af intervieweren Jakob Levinsen, der i øvrigt havde talrige, typisk Levinsenske morsomme kommentarer om anmeldernes evner til at håndtere mit lyrisk-fabulerende fremtidseventyr. Det blev streamet live og kan ses her:

Event hos Arnold Busck 1. juli om ‘Månen over Øen’

Onsdag den 1. juli kl. 16.30 – 17.30 gæster jeg Arnold Busck, Købmagergade, hvor jeg vil blive interviewet om ‘Månen over Øen’. Så reserver en lille time den sommereftermiddag, hvis du er interesseret i at høre mere om, hvad det er for noget alt sammen – det med at skrive et metafysisk fremtidseventyr. Det bliver i samtale med Jakob Levinsen, og der er gratis adgang.
P.S. Samtalen bliver også streamet af Arnold Busck.

Læs mere om det på Arnold Buscks begivenhed på facebook her:

Anmeldelser af Månen over Øen

I dag er det seks dage siden, ‘Månen over Øen’ udkom, og her er en status over foreløbige avisanmeldelser. Det er gået forrygende, fra den første fuldstændig overdådige anmeldelse i Politiken til rigtig gode i både Jyllands-Posten, Berlingske og Weekendavisen. Jeg kan ikke andet end at være tilfreds og glad. Her nedenfor er uddrag af de foreløbige fire positive anmeldelser fra de store aviser (og to til fra Information og Kristeligt Dagblad tilføjet senere):

ANMELDELSER:

Politiken ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

“Så kast dig ud. Og gisp. For ‘ Månen over Øen’ er en af Anne-Marie Vedsø Olesens skarpeste og mest konsistente romaner til dato. Meget er, som det plejer. Universet er syret og surreelt. Der er en dobbeltbundet (is) dronningekvinde i hovedrollen – her opkaldt efter en af antikkens filosoffer, Hypatia. Og vi føres steder hen, hvor blødt wienerbrød nægter at gå. Men det hele er kogt ned til en lille terning af tungt stof. Og der er en sjældent sammenhængende, gennemført, civilisationsdesperat og røntgenøjet mening i galskaben. Alt sammen skrevet frem som korte afgrænsede kapitler, små bidder, der er henholdsvis rablende, vidende, opremsende, abrupte, ømme og knastørre. Og det går lige ind.”

Jyllands-Posten ★★★★

“Ordene bobler og syder i ny roman, som spidder vores digitale afhængighed” … “Og hold da op, hvor bliver man revet med! Ikke på grund af plottet, for det er enkelt – enerens kamp mod de mange – men på grund af den strømmende, fabulerende, lyriske, filosoferende stil.”

Weekendavisen

“Lyrisk scifi-roman om afhængighed af stimuli … Både Øen og Månen fremstår som utopier, der udvider vores opfattelse af menneskelige livsrum, fysiske og mentale. Den kyndige vil finde mange referencer til filosofiske værker, nogle gange subtilt, andre gange helt direkte, som når Schopenhauers Verden som vilje og forestilling indlejres i teksten. Hvis man kan sin Kant, forstår man sikkert særlige pointer. Anne-Marie Vedsø Olesen har skrevet en intens roman, der er ambitiøs i sprog (dog med noget forcerede lyrismer) og tanke.”

Berlingske ★★★★

“Anne-Marie Vedsø Olesen indbyder læseren til at reflektere over fortid, nutid og fremtid og de virkeligheder, som generationerne hver især lever i. Hvilken verden er mest virkelig, mest ægte, mest rigtig – vores egen, vores forfædres eller vores børns og deres efterkommeres? Eksisterer virkeligheden kun i nuet, eller er den evigtgyldig eller foranderlig, eller er den her overhovedet? »Månen over øen« giver hverken svar eller letkøbte løsninger, den slags skal findes inde bag læserens eget øjenvisir. Forfatteren gør det nu heller ikke let, når hun indimellem bevæger sig ud i poetisk-filosofiske betragtninger, som kan være svære at følge. Til gengæld giver hun masser af metaforiske hints og filosofiske henvisninger, både i navnesymbolikken og i referencer fra Platon til Tintin. Og med vores nye post-coronabevidsthed er vi oven i købet endnu bedre rustet til at møde ikke bare fremtiden, men også den dystopiske verden og de problematikker, som Vedsø Olesen præsenterer i denne filosofiske sci-fi-fantasy.”

Information

“Anne-Marie Vedsø Olesen er en af Danmarks mest kompromisløse forfattere af især science fiction … Romanen er sprænglærd og spækket med referencer til klassisk europæisk højkultur … kudos for sit mod til at insistere på dannelse og tradition og advare mod internettets anslag mod menneskelig koncentrationsevne og impulskontrol. Fedt er det faktisk også, at bogens mangel på sanseindtryk samler sig til en farveløs skyggevirkelighed. Læseren ser verden år 2687, som den tørre Hypatia ser den, i sort-hvidt måneskin, og mindes om, at verden, som vi kender den, kan blive forandret til ukendelighed, uden at vi ønsker det.”

Kristeligt Dagblad ★★★★

”Månen over øen” er kompakt vævet læsning med tråde fra filosofihistorien, semantikken og mytologien … I Anne-Marie Vedsø Olesens univers flyder alting sammen. Filosofihistorien optræder i adskillige forklædninger – med referencer til blandt andet Platons hulelignelse og både den tidlige og den sene Wittgenstein – og man skal kunne overgive sig til den kompakte strøm for også at kunne overgive sig til værket. … Vedsø Olesen skriver heldigvis utroligt sikkert og fantastisk opfindsomt”.

 

Fantastisk 5-hjertet anmeldelse i Politiken i dag af min dystopi Månen over Øen!

‘Månen over Øen’ udkom i forgårs, og i dag er der den mest fantastiske 5-hjertede anmeldelse i Politiken, og jeg er både rørt og glad, for anmelderen Liselotte Wiemer fanger det hele og formidler sin anmeldelse både underholdende og præcist:

♥ ♥ ♥ ♥ ♥
Her nogle citater:

“Anne-Marie Vedsø Olesens Maggi-terning af en dystopi er noget af det bedste, hun har skrevet.” …
“Så kast dig ud. Og gisp. For ‘ Månen over Øen’ er en af Anne-Marie Vedsø Olesens skarpeste og mest konsistente romaner til dato. Meget er, som det plejer. Universet er syret og surreelt. Der er en dobbeltbundet (is) dronningekvinde i hovedrollen – her opkaldt efter en af antikkens filosoffer, Hypatia. Og vi føres steder hen, hvor blødt wienerbrød nægter at gå.
Men det hele er kogt ned til en lille terning af tungt stof. Og der er en sjældent sammenhængende, gennemført, civilisationsdesperat og røntgenøjet mening i galskaben. Alt sammen skrevet frem som korte afgrænsede kapitler, små bidder, der er henholdsvis rablende, vidende, opremsende, abrupte, ømme og knastørre.
Og det går lige ind.”

Og det bliver ved, og jeg er bare så stolt! Og jeg elsker den dér mulige skjulte Star Trek reference: “… vi føres steder hen, hvor blødt wienerbrød nægter at gå.”

Læs hele Liselotte Wiemers anmeldelse i Politiken her

Tarkovskij, Kobayashi og Messiaen som inspirationskilder til Månen over Øen

Når jeg skriver et nyt værk, er det selvfølgelig helt mit eget, min egen stemning, min egen tone, min egen handling. Ikke desto mindre er jeg ofte blevet grebet af andre værker på måder, der forankrer sig, og som siver ind og spiller med. Når jeg bliver bevidst om det, begynder jeg som forfatter at bruge det aktivt.

Der er et par mesterværker fra film og opera, som har været markant tilstede, da jeg skrev ‘Månen over Øen’. Det vil jeg fortælle lidt om her.

Den første er den store filmmager Andrej Tarkovskij, som har lavet film, der alle har gjort uudslettelige indtryk på mig. Særligt to betyder noget for ‘Månen over Øen’. Det er dels ‘Vandringsmanden’ (‘Stalker’) og dels ‘Solaris’.

I ‘Vandringsmanden’ bevæger tre personer sig ind i en forbudt zone. Zonen er uforståelig for den menneskelige bevidsthed, og der hviler en tung og mættet stemning af noget urovækkende og abstrakt, noget filosofisk og religiøst over det frodige, grønne univers. Den stemning og den ide kan jeg i dag se har sneget sig ind i dele af min ‘Månen over Øen’, hvor mine to hovedpersoner bevæger sig ud på en forbudt og særdeles frodig ø, der er ubegribelig for den menneskelige bevidsthed, og hvor filosofiske spørgsmål udspiller sig for dem.

Vandringsmanden

I filmen ‘Solaris’, der delvis foregår på en rumstation, manifesterer personernes kriser og sindbilleder sig som fysisk virkelighed. Det sker også for mine personer på Øen, hvor de ud over almindelige hallucinationer også oplever, at Øen spejler sig i dem og skaber en ny virkelighed ud fra deres sindstilstand.

I øvrigt bruger Tarkovskij ofte heste og regnvejr i sine film, og jeg kunne ikke dy mig for i bogen at fremskrive et billede af en hest, der står opgivende ude i et babylonsk skybrud.

Fra Tarkovskijs film Ivans barndom

 

Den anden store filmmager, der har påvirket min bog, er japaneren Masaki Kobayashi. Det er ikke i lige så stort et omfang som Tarkovskij, men til slutdelen på min bog genså jeg slutningen af Kobayashis storværk ‘The Human Condition’. Her forsøger hovedpersonen at vandre hjem til sin elskede gennem endeløse sletter i en umulig tilstand af sult og udmattelse og i forgæves kamp mod naturens rasen. Med den følelse sendte jeg min hovedperson Hypatia ud i det golde ingenmandsland for at lede efter sin datter.

The Human Condition III

 

Endelig er den sidste store inspirationskilde den franske komponist Olivier Messiaen, og særligt hans opera om Frans af Assisi. Messiaen interesserede sig overmåde meget for fugle, han optog deres lyde og skrev musik ud fra deres sang og kvidren. I operaen Saint Francois d’Assise prædiker den hellige Frans af Assisi for fuglene. I min roman ‘Månen over Øen’ er den anden hovedperson hjerneforskeren Frans. Fugle dukker op allerede i Frans’ første hallucinationer i bogen, og fuglene bliver ved med at følge ham hele bogen igennem sideløbende med romanens religiøse tema. For jo, selvfølgelig er der også et religiøst tema i min roman. Det har jeg kredset om i alle mine bøger, selv om – eller måske netop på grund af – jeg er ateist. Til den del af min roman, hvor Frans går under, mens fuglene omkring ham bliver mere og mere monstrøse, lyttede jeg intenst til Messiaen, mens jeg skrev. Den sekvens i ‘Månen over Øen’ – Frans’ undergang – mener jeg i øvrigt selv er romanens bedste.

Fra andet akt af Olivier Messiaens Saint Francois d’Assise

Hovedpersonen Hypatia i Månen over Øen

Man kommer ikke langt med bare at stille sig hen i et hjørne og råbe “Internettet er dumt!”, hvis alle andre synes, det er fedt.

Hovedpersonen i ‘Månen over Øen’ hedder Hypatia.
Hun er opkaldt efter en historisk person – den berømte Hypatia af Alexandria, der levede omkring år 400, og som var både filosof, matematiker og astronom. Den historiske Hypatia har jeg skrevet en del om tilbage i  romanen ‘Djævelens kvint’ (2002), der i øvrigt genudgives senere i år.

Men hvad er den fiktive Hypatia i min nye roman for en person? Det vil jeg prøve at indkredse her:

I ‘Månen over Øen’ er alle andre blevet fysisk afhængige af flimrende digitale input, men Hypatia er født med et særligt gen, der gør, at hun kan klare sig uden det såkaldte supernet (internettet). Hypatia er en ensom og hård kvinde. Hun betragter de andres afhængighed af supernettet som en svaghed, og hun ser på dem med foragt. Hun er den eneste, der er i stand til koncentreret indlæring og til at sanse verden fuldt ud. Alle andre hænger rastløst over supernettet på evig jagt efter underholdning.

Men hvordan bliver ens verden, hvis man er holdt op med at kommunikere med andre, hvad hun reelt er, da hun ikke er på supernettet? Hvad sker der, når man ikke længere kan kommunikere med sit barn, som tilfældet er for Hypatia? Giver livet så overhovedet mening?

Den slags spørgsmål om betydningen af sprog og kommunikation er også noget, filosoffer har beskæftiget sig med. Det var ret interessant for mig personligt at nå til den del i filosofihistorien, da jeg skrev bogen.

Jeg syntes jo på en måde, at Hypatia havde ret i sin kritik. Men jeg blev selv – sammen med Hypatia – klogere, da jeg blev konfronteret med dialogens og kommunikationens afgørende betydning. Man kommer ikke langt med bare at stille sig hen i et hjørne og råbe “Internettet er dumt!”, hvis alle andre synes, det er fedt.

Hypatia af Alexandria

Månen over Øen og nutidens skærmforbrug

I interviewet om Månen over Øen til det digitale bogmagasin bog.dk blev jeg også stillet spørgsmål om betydningen af internettet og nutidens skærmforbrug for romanen (internettet er i min fremtidsroman Månen over Øen blevet til supernettet):

Spørgsmål: I romanen er størstedelen af Jordens befolkning afhængig af supernettets konstante impulser og kan ikke overleve offline. Det kan lyde som en kritik af nutidens skærmforbrug; er det en del af tanken bag din roman?

Svar: Nutidens skærmforbrug er i allerhøjeste grad drivkraften bag fortællingen. Personligt er jeg ikke uden bekymring over, hvilke dybe, skadelige forandringer et liv levet gennem flakkende digitale input kan forårsage i vores bevidstheder og evne til at reflektere. Så jeg havde simpelthen brug for – for min egen skyld også – at forsøge at belyse den bekymring ved at skrive det ud i ekstremer, som jeg har gjort i Månen over Øen.

Mister man evnen til koncentration og indlæring, hvis man hele tiden flakker rundt mellem forskellige digitale input? Lever man overhovedet fuldt ud, i nuet, hvis alle ens sanser ikke er brug? Og sanserne er jo ikke alle i brug, hvis man kun oplever verden via en skærm. Kan man overhovedet erfare verden uden sansninger, og kan man overhovedet videreudvikle samfundet uden erfaring og evnen til koncentreret indlæring?

Alle de spørgsmål havde jeg lyst til at stille, og det er alle spørgsmål, som filosoffer gennem tiden har stillet. Også derfor var det så vigtigt at få filosofihistorien ind i fortællingen.

Månen over Øen og filosofien

Jeg er netop blevet interviewet til det digitale bogmagasin bog.dk om min  kommende roman ‘Månen over Øen’. Det blev rigtig godt, jeg kom vidt omkring og fik forklaret blandt andet hvad filosofihistorien betyder for handlingen, og hvordan jeg har været inspireret af nutidens internetforbrug til at skrive en fremtidsroman.
Jeg vil tage et spørgsmål ad gangen her på hjemmesiden. I dag spørgsmålet om filosofiens betydning.

Månen over Øen beskrives som en ‘filosofisk dystopi’. Hvilken rolle spiller filosofi i bogen?

Filosofien spiller en kæmpestor rolle i romanen. Det, hovedpersonerne oplever på det sted, der kaldes Øen, er helt konkret bygget op over Vestens filosofihistorie fra de tidligste græske filosoffer til nutidige filosoffer som tyske Habermas. De fleste steder i bogen er filosoffernes navne ikke nævnt, men deres tankegods er skrevet ind i historien.

Grunden til, at jeg var så interesseret i at bruge den vestlige filosofihistorie som fundament, var lysten til at belyse, hvad der sker med vores opfattelse af virkeligheden i takt med det tiltagende brug af internettet. Og hvad virkeligheden er, er et af de helt grundlæggende spørgsmål i filosofi. Så jeg kunne ikke forestille mig en bedre måde at perspektivere den del på end at flette filosofihistorie ind i handlingen.

 

Arbejdslegat fra Statens Kunstfond

Vi er privilegerede i Danmark at have Statens Kunstfond, hvor man kan søge om arbejdslegat til fortsat kunstnerisk virke. Rigtig mange dygtige forfattere søger hvert år, og jeg er derfor ovenud lykkelig og stolt over igen i år at have fået tildelt et sådan arbejdslegat. Jeg havde i årets ansøgning blandt andet sendt tekster ind fra min kommende roman ‘Månen over Øen’, og jeg gjorde det med bævende hjerte, for jeg har aldrig skrevet så eksperimenterende før og presset mit sprog så meget som i ‘Månen over Øen’.

Så tak til Statens Kunstfond for legatet, tak for opmuntringen, tak for at kunne se kvaliteterne i ‘Månen over Øen’!

Romanudgivelse 8. juni

Midt i al virusangsten og det truende økonomiske sammenbrud: I dag har mit forlag Lindhardt & Ringhof udsendt en pressemeddelelse om min kommende roman MÅNEN OVER ØEN. Den er sat til at udkomme den 8. juni, og jeg krydser selvfølgelig alle de fingre, der krydses kan, for at epidemien er ved at fade ud på det tidspunkt, at det er lykkedes vores sundhedsvæsen at holde fatale udfald på et minimum, og at samfundet ikke er i helt i knæ økonomisk.

Men altså, her er pressemeddelelsen (splittet op over to billeder – jeg kunne ikke lige finde ud af at gøre det anderledes):
“En tour de force i bevidsthedsstrømme og eksistensens magi: Hæsblæsende, filosofisk dystopi”.

Hæsblæsende tour de force gennem overstimulerede bevidsthedsstrømme

Mit forlag har forfattet en præsentation af min kommende roman MÅNEN OVER ØEN, og den er jeg pænt glad for. Teksten skal blandt andet bruges over for boghandlere og på salgsportaler. MÅNEN OVER ØEN udkommer 8. juni.

Anne-Marie Vedsø Olesen: Månen over øen

• Filosofisk dystopi
• Hæsblæsende tour de force gennem overstimulerede bevidsthedsstrømme

I Månen over øen tager Anne-Marie Vedsø Olesen os med på en hæsblæsende odyssé til demokratiet Superesse år 2687 e. Luna. Supernettets flimrende stimuli transcenderer og sammenfletter al eksistens i en sådan grad, at Superesses borgere må tage beroligende medicin for at dulme afhængigheden og opnå en sjælden stund offline. Undtagen Hypatia, der takket være et særligt gen ikke behøver det uophørlige rush fremkaldt af simultane virtuelle verdener.

Men hvilken verden er egentlig den virkelige verden, hvordan kan vi overhovedet erfare den og tale sammen om den? Det er de spørgsmål Hypatia konfronteres med, da hun forlader Superesse og rejser ud på en ø, hvor filosofihistoriens største paradokser hjemsøger hende. Og uanset hvor skarpe svar Hypatia leverer, er der ét spørgsmål, hun ikke kan komme uden om: Spørgsmålet om hendes egen datter og det bånd hun tillod at gå til grunde.

Forlagsskifte og udgivelse i juni

Der sker en del i mit forfatterliv for tiden, og nu kan jeg endelig afsløre noget af det: Efter gode år på Politikens Forlag skifter jeg nu til forlaget Lindhardt & Ringhof. Vi har holdt flere inspirerende møder, jeg har fået alletiders redaktør – ja, to faktisk – og der er en super kemi mellem os. Jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet fremover!

Og her kommer så det, som føles fantastisk at kunne fortælle:
Min roman MÅNEN OVER ØEN udkommer på Lindhardt & Ringhof i starten af juni. Vi er godt inde i processen allerede nu, og nedenfor er et billede af en forside (der mangler kun ganske få justeringer, så er forsiden på plads). Forsiden laves af Christian Ramsø.

MÅNEN OVER ØEN er en vild og syret roman, og jeg har elsket at skrive sådan, også selv om det har været en anderledes og udfordrende proces for mig. Den foregår i en fremtid, hvor mennesket er fysisk afhængig af at flakke rundt i digitale, virtuelle verdener og som konsekvens har mistet evnen til koncentration og indlæring.
Hovedpersonen er kvinden Hypatia, en ensom og hård kvinde der som den eneste ikke er afhængig, og handlingen udfolder sig på en magisk-metafysisk ø, hvor den flimrende digitale verdens trussel mod bevidstheden perspektiveres med Vestens filosofihistorie.

MÅNEN OVER ØEN har krævet blod og febersprog og labyrintiske tanker at skrive. Tag vel imod den!

Månen over øen

En magisk og filosofisk dystopi om internettets trussel mod bevidstheden.

Jeg har det seneste år arbejdet på en roman om den flimrende digitale verdens trussel mod bevidstheden perspektiveret med Vestens filosofihistorie og udfoldet på en magisk/ metafysisk ø. Den havde arbejdstitlen INSULA LUNA. Den arbejdstitel er nu ændret til MÅNEN OVER ØEN, og der vil snart komme godt nyt om en udgivelse.

MÅNEN OVER ØEN er et eventyr fra en fremtid, hvor mennesket er blevet fysisk afhængig af at flakke rundt i digitale, virtuelle verdener og som konsekvens har mistet evnen til koncentration og indlæring.

Stay tuned!

20 års forfatterjubilæum i år

I år er det 20 år siden, jeg debuterede som forfatter, og hvor er det egentlig mærkeligt at tænke på. Det skete på forlaget Gyldendal med middelalderromanen ‘Salernos sol’ i år 2000. Jeg er oprindelig uddannet læge og nåede at arbejde et par år som læge på forskellige danske hospitaler, men da Gyldendal i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek i år 1999 udskrev en middelalderroman-konkurrence, ja da tog jeg chancen, skrev manuskriptet til ‘Salernos sol’ og sendte ind. Og minsandten om ikke jeg vandt andenprisen på 50.000 kr. og en udgivelse på Gyldendal. Siden har jeg ikke set mig tilbage, det er blevet til i alt ni romaner plus det løse på først Gyldendal, så Politikens Forlag. Men jeg har også haft samarbejde med andre forlag (noveller, en libretto), og et af de forlag, jeg har nydt at samarbejde med, er Steen Langstrups 2 Feet Entertainment. Steen genudgav for en del år siden netop min debutroman ‘Salernos sol’ som e-bog (e-bøger eksisterede ikke, da jeg debuterede), og meget passende har vi netop her i 20-året for debuten skrevet kontrakt på også en lydbogsudgave.

‘Salernos sol’ var på en måde også mit bindeled fra at være læge til at blive forfatter. Den handler nemlig om middelalderens berømte lægeskole i Salerno, hvor hovedpersonen – den unge Edgar fra Rochester – tager sin uddannelse. Det gav mig mulighed for at skrive en hel masse om middelalderens lægevidenskab. Romanen begynder i år 1139, og Edgar tager efter endt uddannelse med som læge på det 2. korstog til Jerusalem (ja, egentlig Damaskus – de kristne havde allerede Jerusalem på det tidspunkt). Det 2. korstog er en bizar og kulørt affære, som ikke er så kendt, forbi ingen magtforhold ændrede sig. Det blev en fiasko, og de kristne luskede hjem igen. Men der skete adskillige dramatiske ting undervejs, blandt andet mellem den franske konge og hans dronning Eleonore, som også var redet med på korstog. Hun afskyede sin mand, havde en affære i Antiochia undervejs, og kongen måtte bortføre sin egen hustru, da hun nægtede at rejse videre fra Antiochia. Jeg lader i romanen også min fiktive Edgar have en affære med hende. Men Edgar er en ung, naiv læge just uddannet fra Lægeskolen, og han fatter aldrig de politiske intriger, han bliver en brik i.

I skulle tage at læse den, den er god. Den er som sagt tilgængelig som e-bog (også på ereolen) og kommer altså nu langt om længe på et tidspunkt også som lydbog.

LUCIE som julegave

En prisvinderroman som julegave, er det ikke en god ide?

LUCIE fik i år tildelt prisen ‘Årets danske horrorudgivelse’, og den har fået fine anmeldelser og ord som “vild”, “vanvittig”, “syret”, “anderledes”, “dæmonisk vellystig”, “åndelig”, “eksistentiel tour de force”, “hallucinatorisk” med på vejen. Det er en roman gennemsyret af nordisk mytologi og historie kombineret med masser af spænding.

Her er et lille citatudvalg fra anmeldelser i dagblade og magasiner:

Information
“Lucie er den vildeste roman, jeg har læst i mit liv”

Politiken
“Spænd sikkerhedsselen! Bryd maskeringsforbuddet! For i Anne-Marie Vedsø Olesens næsten dæmonisk vellystige horrorroman “Lucie” springer brændende katedraler, skrigende ravne, magiske sværd, himmelske visioner og råt menneskekød direkte op i ansigtet.”

Berlingske
“Teksten bliver en smukt sammenflettet rejse ind i noget åndeligt, noget historisk og noget eksistentielt – på én gang”

Weekendavisen
“der er faktisk en vis flugthøjde – ved siden af fuglemæles og englevrissens fine spøjshed – over de frembumlede visioner og hallucinationer og forgrublinger”.

Dagbladenes Bureau
”eksistentiel tour de force … Lucie” er en blanding af noget meget lærd og noget meget spektakulært”

Jyllands-Posten
“Anne-Marie Vedsø Olesen skruer op for det helt vilde udtræk i sin nye roman, som er en fuldstændig vanvittig blanding af mytologi, splatter, fantasy og hallucinatoriske syner.”

Femina
“en vanvittig roman: hård, mørk, ond, god og nordisk … bragende god”

Litteratursiden.dk
”Der er en rå vildskab i Anne-Marie Vedsø Olesens nye roman ’Lucie’, der er vildt underholdende, men svær at genrebeskrive … en syret og vanvittig læseoplevelse.”

Magasinet Liv
”Hvis du kun skal læse én bog … Det er overnaturligt og anderledes og voldsomt spændende.”

LUCIE kan bestilles hos alle boghandlere og internetforhandlere, for eksempel Saxo her:

Efterår

Efteråret er mit. Jeg elsker det. Parken og skoven står i de orange-røde farver, jeg holder allermest af. Temperaturen er behagelig, luften frisk. Og som hjemmearbejdende forfatter er jeg så heldig, at jeg bare kan vælge at forblive indendørs, hvis det regner.

Foredragsmæssigt forsøger jeg at holde lav profil dette efterår, fordi jeg så gerne vil have min igangværende eksperimenterede fremtidsroman INSULA LUNA til at rulle. Den er svær, men den er vigtig.

Jeg har dog i september været til Skrækfest på Odense Hovedbibliotek, hvor jeg holdt foredrag om musik og gys i litteraturen. Og i november deltager jeg i nedenstående to gode arrangementer, hvor der er gratis adgang. Så kom endelig!

19. november: Forfatterskolen, København, 19.30. Kritikersalon. Sidder i debatpanelet om serien Grotesker.

26. november: Frederiksberg Hovedbibliotek kl. 17 – 18.30. Om romanen Lucie og horrorlitteratur.

Efterår i Vallø Slotspark. Ved den fredede eremitbille,
som jeg vistnok her forestiller mig er blevet et kæmpestort monster

Efterår i Vallø Slotspark

Skrækfest Odense 2019

Med bibliotekar Jette Holst ved vores fælles stand til Skrækfest Odense

Hård skriveproces

Det er et stykke tid siden, jeg har skrevet noget her på min blog. Jeg er i skrivefase med min næste kortroman, der har fået arbejdstitlen ‘Insula Luna’, og det er en sej, langsom proces. Men også en givende proces. ‘Insula Luna’ kommer ikke til at minde meget om det, jeg tidligere har skrevet. Forestil jer de vildeste passager fra min roman ‘Lucie’, noget James Joyce’sk bevidsthedsflow og Vestens filosofihistorie blandet sammen i en fremtidsroman om internettets ødelæggelse af menneskets koncentrationsevne, og henlæg handlingen til en magisk-metafysisk ø med en stemning a la Tarkovskijs film ‘Vandringsmanden’, ja så er den ved at være der. ‘Insula Luna’ er et skønlitterært eksperiment fra min side, jeg har forkastet al sædvanlig dramaturgi med krav om plot og vendepunkter og konflikter. Samtidig føles det vildt rigtigt, det jeg skriver, og jeg fryder mig, hver gang jeg genlæser. Men hold op, hvor går det langsomt. Jeg har svoret, at jeg denne gang ikke vil skrive én eneste overflødig sætning. Så sådan er altså min forfattersituation lige nu.

Pris til romanen LUCIE

Min roman LUCIE har netop vundet prisen Årets Danske Horrorudgivelse, og jeg er selvfølgelig vildt glad. Det er Dansk Horror Selskab, der står bag prisen, og den blev uddelt på Krimimessen i Horsens her den 6. april.

Juryens begrundelse lød:

Juryen finder, at Lucie er en imponerende flot og grundigt researchet fortælling, der fanger sin læser fra først til sidst. Anne-Marie Vedsø Olesen blander overtro, religion, nordiske myter og guder, kristendom, historie, rædsel og spænding til en skræmmende, syret og vild læseoplevelse om nutidens narcissisme og materialisme: Et billede på horror, i en overført samfundsmæssig betydning, mens horror som genre udtrykker sig i vampyrbilledet på Lucie, der suger og mæsker sig i viden fra andre i jagten på selverkendelse og frigørelse. At forfatteren også blander det med klam kannibalisme, svamperus, talende fugle og heavy metal er kun et plus. Lucie er en velskrevet bog, der blæser på konventionerne og trækker genren i nye retninger, og for det modtager romanen prisen for Årets Danske Horrorudgivelse.

Overlykkelig kvitterede jeg på scenen med denne korte takketale:

Den amerikanske kultforfatter H.P. Lovecraft skrev i sit essay ”Supernatural horror in fiction”: “Menneskets ældste og stærkeste følelse er frygt, og den ældste og stærkeste frygt er frygt for det ukendte.” Jeg vil gerne takke Dansk Horror Selskab og juryen for denne den mest fundamentale litteraturpris – frygtens pris – Årets Danske Horrorudgivelse. Særligt glad er jeg for juryens ord om, at jeg med Lucie ”blæser på konventionerne og trækker genren i nye retninger”. Genrer er mulighedernes univers. Og horror er som alle andre genrer en fantastisk affyringsrampe til at udforske ukendte litterære galakser. Tak for prisen!

Nyheden blev for øvrigt bragt i Politiken (klik her), hvor man også kan læse mere om prisen:

_____
Og så ellers lidt glade fotos fra overrækkelsen i Horsens:

Forårets arrangementer

Det er skriveår, jeg er i gang med næste roman (arbejdstitel INSULA LUNA), og derfor forsøger jeg at holde lav profil med arrangementer, simpelthen fordi jeg altid bruger lang tid på forberedelse. Og når jeg skriver, kan jeg kun rumme at skulle tænke på min roman. Men her er alligevel et lille foreløbigt program for foråret:

6. marts: Kl. 17 – 18 Boghandleren Arnold Busck i Købmagergade, København: Side om side med forfatter Lasse Holm, hvor vi samtaler om vores bøger.

27. marts: Allerød Bibliotek. Arrangementet ‘Drabelige vikinger og lumske nordiske guder’ sammen med Lasse Holm. Jeg fortæller om Lucie og nordisk mytologi. Mjødsmagning i pausen. Læs mere her

6. april Krimimessen i Horsens:
Kl. 10.40 Sort Scene: Interviewer forfatteren Sarah Vaughan om “Skandalens anatomi”.
Kl. 13.20 Snedkeriet: Prisvinderen af Årets Danske Horrorudgivelse offentliggøres. Jeg er nomineret med min roman LUCIE. Fingre krydses!
Kl. 14.40 Scenen 2. Øst: Vinderen af Årets Danske Horrorudgivelse interviewes.

7. april Krimimessen i Horsens:
Kl. 15 Snedkeriet: I debatpanel om Game of Thrones

13. april: Empire Bio, Blodig Weekend. Kl. 11 paneldebat om dansk horrorlitteratur, herunder LUCIE og de andre fire nominerede til Årets Danske Horrorudgivelse.

Shortlistet til horrorpris

Min roman LUCIE er shortlistet til prisen Årets Danske Horrorudgivelse 2018.

Dansk Horror Selskab har siden år 2012 uddelt prisen Årets Danske Horrorudgivelse. Det sker på Krimimessen i Horsens, efter en jury har voteret om de fem værker, som er stemt ind på en shortliste. Shortlisten for 2018 er netop offentliggjort, og LUCIE er til min store glæde med. I kan læse om de fem værker på Dansk Horror Selskabs hjemmeside her.

 

Anmeldelse af LUCIE på Gyseren.dk

Gyseren.dk er en utrolig aktiv og kvalificeret blog, der drives af bibliotekaren Jette Holst fra Horsens Bibliotek. Den er bestemt jævnlige besøg værd. Til min glæde er LUCIE blevet anmeldt for nylig og får ord med som “psykedelisk”, “tankevækkende” og “surrealistisk” – hvilket jeg  sætter stor pris på, da det netop var noget af det, jeg gerne ville have LUCIE til at være.

Jette Holst skriver blandt andet:
“Det er stærkt underholdende og samtidig tankevækkende.
Jeg er særligt begejstret for, at AMVO tør skrive en hovedperson, der ikke er sympatisk. Vi er i nutiden forvænt med vampyrer, der forelsker sig i deres teenage-ofre og pludselig udvikler menneskelighed. Men sådan er Lucie ikke. Selvom mennesker kan være interessante, bliver de aldrig ligeværdige, og det er en spændende og brutal vinkling.
Lucie er horror blandet med fantasy blandet med historiske facts om kristningen af Norge. Det er en anderledes, men spændende blanding, som helt fortjener de mange roser, den har fået af både bloggere og anmeldere. Med andre ord – er du til en hektisk, surrealistisk, overrumplende, mørk, blodig, gådefuld og underholdende fortælling, så led ikke længere.”

Læs hele anmeldelsen på Gyseren.dk her:

INSULA LUNA

I 2018 udkom min roman LUCIE, og det blev et udadvendt år med masser af herlige litterære arrangementer. 2019 bliver til gengæld  skriveåret, den indadskuende tid, hvor skabelsen skal finde sted.

Planen er at skrive en fremtidsroman. Jeg er sådan set allerede i gang med den, men det går langsomt, jeg er ambitiøs, og i tvivl hele tiden, for jeg vil bryde med gængse former og skrive vildere end jeg nogensinde før har gjort. Men det er også givende. Fornemmelsen af at ingen sætning er ligegyldig.

Arbejdstitlen på fremtidsromanen er foreløbig INSULA LUNA. Med romanen vil jeg gennem både sprog og handling undersøge, hvad der sker med vores bevidstheder og koncentrationsevne som følge af bombardementet fra internettets flaksende input.

INSULA LUNA foregår i en fremtid, hvor menneskets hjerne er blevet fysisk afhængig af vedvarende digitale multiinput. Uden strømmen af input går mennesket i kramper og dør. Civilisation og udvikling baserer sig derfor alene på computerkalkuleret forskning, da ingen længere er i stand til indlæring og fokus. I romanen følger man kvinden Hypatia, der som den eneste ikke lider af afhængigheden. Hun er derfor også den eneste, som kan rejse til Øen – et magisk sted, hvor ingen stråler/ radiobølger/ digitale impulser kan nå ud.

Ambitionen er at følge bevidsthedsstrømme hos både splintrede bevidstheder, hos Hypatias mere koncentrerede bevidsthed samt Øens; Øen er tænkt som et slags metafysisk begreb, der rummer hele den menneskelige bevidstheds historie.

Lyder det sært? Godt! Så er jeg på rette spor.

Victor Vasarely

Tæt efterårsprogram

På onsdag den 12. september har jeg mit første forfatterarrangement i et herligt travlt efterår. Derefter går det slag i slag i hele landet, Nakskov, Esbjerg, Frederiksberg, Ejby, Odense, Næstved, Amager, Odsherred (og ind imellem er der presset en lille tur til Berlin ind, hvor jeg skal ned og høre to Stockhausen-koncerter).
Her er en foreløbig oversigt:

12. september: Nakskov Bibliotek. Fortæller om Lucie og nordisk mytologi

15. – 16. september: Esbjerg Fantasyfestival:
Våbenkammeret kl. 11.15-11.46: Nordisk mytologi og fantasy i Lucie
Dommedagsbjerget kl. 12-12.30: Signering
Paneldebat kl. 13-14 sammen med Line Lybecker, Jacob Kokkedal og Jakob Levinsen

21. – 23. september: Fantastiscon, Frederiksberg. Interviewes om Lucie om fredagen og sidder i debatpanel om lørdagen.

24. september: Ejby Litteraturkreds. Fortæller om forfatterskabet.

28. September: Odense Bibliotekerne, Skrækfest.
Fortæller om Lucie
Introducerer filmen Eksorcisten

20. oktober: Herlufsholm Fantasy Bogmesse. Interviewes om Lucie 16 – 16.30

27. oktober: BogForum, Bella Center, København
Kl. 11.40: Interviewes om romanen Lucie
Kl. 13.45 Det Danske Poe Selskab: Taler om inspirationen fra Edgar Allan Poe
Kl. 16.20 Under Uret: Interviewer Dennis Gade Kofod om hans roman Folkemøg

28. oktober: BogForum, Bella Center, København
Kl. 12.15 Det Danske Poe Selskab: Taler om inspirationen fra Edgar Allan Poe

29. november: Asnæs Bibliotek. Fortæller om Lucie og nordisk mytologi

Et par af arrangementerne er i samarbejde med min gode kollega Lasse Holm. Vi kalder foredraget “Drabelige vikinger og lumske nordiske guder”

Statens Kunstfond: Arbejdslegat og Danish Literary Magazine

Statens Kunstfond støtter blandt andet litteraturen, og jeg er så glad, for jeg har netop fået tildelt et arbejdslegat til “fortsat kunstnerisk arbejde”, som det hedder i tilsagnsbrevet.

Herudover er jeg med i det seneste nummer af Danish Literary Magazine. Statens Kunstfond udgiver to gange årligt Danish Literary Magazine, hvor udvalgte nye værker præsenteres for udlandet, og Lucie og jeg er med her i foråret 2018. De skriver blandt andet i præsentationen: “… a possibitlity of an exciting new trend within the fantasy genre; one full of brutal surprises”.

Og ja, jeg har ganske rigtigt eksperimenteret mere denne gang, både med sprog og form. Og bevidst arbejdet på tværs af genrer for at skabe noget nyt. Det glæder mig virkelig, at Lucie er valgt ud