Gudernes tusmørke

Gudernes tusmørke er en spændingsroman om vildskab, oprør, begær og urgamle egyptiske myter (Gyldendal 2007).

Romanen er tredje selvstændige bog i trilogen Gudestorm

Pressen skrev:

★★★★★

“Vedsø Olesens tredje og sidste historie i trilogien om den genopstandne egyptiske gud Seth har tematisk fællesskab med det tankegods, som Wagner investerede ikke blot i Ringens fire operaer, men også i ”Tannhäuser” og ”Parsifal.” Det handler om spændingen mellem ånd og materie, mellem sind og krop, mellem kontrol og tøjlesløshed … En overbevisende historie med en bemærkelsesværdig sammenvævning af både handling, ord og musik i Wagners ”Parsifal” med en stadig mere intensiveret handling. … en meget tilfredsstillende afslutning på en usædvanlig trilogi og også en litterær præstation af internationalt format.
Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten

_

★★★★

“Vedsø Olesen er en eksotisk plante i det danske litterære staudebed. Med stikord fra Anne Rice, skriver hun fantasifulde romaner af den slags, vi ellers mest får fra det store udland. Det er vældigt underholdende, for Vedsø Olesen kryber ikke i det, når hun brygger det overnaturlige, videnskab, kunst og sex sammen i sine bøger.”
Mette Strømfeldt, Berlingske Tidende

_

“Anne-Marie Vedsø Olesen slipper hele sit imponerende apparat af egyptologi, religionshistorie, okkultisme, myter og klassisk kunst og musik løs i en overdådig finale, hvis tema – konflikten mellem drifternes tilfredsstillelse og deres nødvendige undertrykkelse – i høj grad er inspireret af Wagners ‘Parsifal’ … Seth har humor og glædes ved at glæde andre, men rummer naturligvis også en chokerende farlighed og hensynsløshed, når det gælder om at få stillet dit begær … Man vil savne hans rungende latter.”
Thomas Harder, Politiken

_

“Anne-Marie Vedsø Olesen skriver saftigt og sanseligt i “Gudernes tusmørke “, og i det sataniske lys fra kaosguden Seth skildrer hun voldsomme seksuelle tilbøjeligheder, for ikke at tale om vilde mytologiske sammenhænge. Gudernes tusmørke handler om Seths dionysiske og destruktive kraft, og om hvordan gruppen Trismegistoen forsøger at bekæmpe ham.I den proces graves mange omvæltende mytologiske og kristne skrifter frem, og det er i det mytologiske, at det reelle sprængstof i fortællingen ulmer. Det, Trismegistoen finder ud af om Seths tidligere inkarnationer, udfordrer nemlig enhver fast troendes skrøbelige fundament. “Gudernes tusmørke ” vælter sig i intense spændingskurver, bragende musikskildringer og sanselige scener, og Vedsø Olesen vender plottet om på forbløffende vis til sidst.”
Ide Hejlskov, Kristeligt Dagblad

_

★★★★★

“Hun forener i bogen, der fænger fra stort set første side, sit blændende detaljerede sprog med et sindrigt plot og en fantastisk kærlighedshistorie på en basalt spændende og dybt original måde”

ALT for damerne

_

“Gudeskøn læsning … En eksplosiv historie, skrevet umanerlig flot. Læs den og lad den straks gå videre til din partner, bedste veninde m.fl.!”

Femina

_____________________________

Handlingen:
Kaosguden Seth lever sit vilde og udsvævende liv i nutidens Tyskland. På en borg ved Rhinen dyrker han alle de sanselige glæder, hans lånte menneskeskikkelse kan give ham. En dag inviterer han den berømte dirigent Martin Seeber til at bo på sin borg, mens dirigenten forbereder en opsætning af Wagners opera Parsifal. Skjult fra verdens blikke finder Martin Seeber hos Seth et fristed, hvor han for første gang i sit liv kan udleve sine inderste, mest hemmelige drifter, og han kaster sig ud i en voldsom affære med den smukke Sophie. Men premieren på Parsifal nærmer sig.
Samtidig på et engelsk herresæde samles det lærde broderskab Trismegistoen for at gøre en ende på Seths hærgen. Blandt dem er den genfødte gud Horus, der som den eneste kan tage kampen op mod kaosgudens voksende magt. Den ældgamle ægyptiske myte om opgøret mellem orden og kaos må gennemspilles på ny, og den intetanende Martin Seeber og kvinden han begærer mere end noget andet, hvirvles ind i en guddommelig malstrøm af begivenheder, der kulminerer under premieren på den legendariske Parsifal.

_

Gudestorm

Læs mere om hele trilogien Gudestorm her

___________________________

Hør A.M. Vedsø Olesen fortælle om romanen på BogForum:
Interviewer: Operadramaturg Henrik Engelbrecht.
Klik her for at afspille videoen (varer 20 min.):

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.