Der er nu kommet rigtig mange fine ord om Glasborgen fra anmelderne, og jeg er glad:
Ekstra Bladet *****
“Som i de foregående værker navigerer den multi-talentfulde forfatter ubesværet i krydsfeltet mellem virkeligheden og det – i mangel af bedre ord – overnaturlige. Fundamentalt spændende og ualmindeligt velskrevet.”
Berlingske Tidende ****
“En velskrevet og indsigtsfuld skildring af operahusets liv, musikkens væsen og sangernes kamp for at trænge ind i de store værker og fortolke dem.”
Weekendavisen
“Operaens dna er patos, og det overfører hun stort set ubesværet til en nutidig tekst om en kvinde, der vrister sig løs af sin elskers og sin mors dominerende indflydelse. I Glasborgen er virkemidlerne skræddersyet til melodrama: Store armbevægelser, patos, litterære og musikalske hints, blodig handling, fravalg af snusfornuft og en blanding af suggererende og præcist sprog. Anne-Marie Vedsø Olesen er kulørt på den gode måde.”
MetroXpress *****
“‘Glasborgen’ er et mareridt, der svinger sig som en arie helt op i de fineste krystalklare toner. I et levende og medrivende sprog flyver man let gennem siderne. Det er morsomt, intenst og uhyggeligt at følge Judith på hendes færd for at komme til at kaste sig fri af sine lænker, mens hendes umiddelbare verden, Operaen, bogstavelig talt rasler ned om ørerne på hende. I denne velskrevne gyser finder man ud af, at det nogle gange er nødvendigt at kaste med sten, selv om man bor i en glaskuppel. En herlig ny måde at betragte Operaen på.”
ALT for damerne ****
“Man må overgive sig til Danmarks svar på Stephen King’ uanset om man er fan af overnaturlige thrillere eller ej.”
Bibliotekernes lektørudtalelse
“Vi oplever i starten sammen med Judith Operaen som en glasborg, skildret i et sprog, der er mættet til bristepunktet med stor drama og spænding. Men hele det store udtræk virker, når man først lader sig indfange, og jeg vil aldrig mere stå under de 3 glitrende lyskupler i foyeren eller se ned i havnens grønne dybder uden at huske denne bogs billeder. Men så tager det hele fart i retning af gotisk gyser, hvem er Vilgot? Kun Rolfs mentor? Hvordan døde Rolfs kone? Har vi her en rigtig musikalsk vampyr? Slutningen har drama for alle pengene, og jeg kunne da godt tænke mig at møde Judith igen.”
Politiken
“Anne-Marie Vedsø Olesen skriver med et stort overskud og tydeligvis med stor fornøjelse … hun har sans for detaljerne – således er det godt set, at operahuset med sit gitterværk minder om et akvarium eller om den slags små glaskugler med snevejr indeni. Og det er dette indre kunstneriske stormvejr, hun sætter ord på i ‘ Glasborgen’. Det gør hun godt.”
Kristeligt Dagblad
“‘Glasborgen’ er en symbolsk historie om passion og fortabelse og om en kvindes langsomme erkendelse af, at hun må vælge sin egen skæbne. At lade Operahusets store, lysende vandomkransede halvklode danne ramme om fortællingen og at lade en fremmed ankomme udefra samt at blæse højt og flot på konventioner om realisme og overdrev er godt tænkt, og man er med på, på operavis, at elske klicheerne.”
Litteratursiden.dk
“Meget velskrevet og så spændende, at jeg ikke kunne lægge den fra mig. Bogen er meget visuel, og jeg kunne levende forestille mig den omsat til film.”
Helsingør Dagblad
“»Glasborgen«, der er nem og hurtig at læse, er ikke som romaner er flest, men den skal nok læses på en solskinsdag, hvis man vil ryste den dæmoniske uhygge af sig.”
