Tarkovskij, Kobayashi og Messiaen som inspirationskilder til Månen over Øen

Når jeg skriver et nyt værk, er det selvfølgelig helt mit eget, min egen stemning, min egen tone, min egen handling. Ikke desto mindre er jeg ofte blevet grebet af andre værker på måder, der forankrer sig, og som siver ind og spiller med. Når jeg bliver bevidst om det, begynder jeg som forfatter at bruge det aktivt.

Der er et par mesterværker fra film og opera, som har været markant tilstede, da jeg skrev ‘Månen over Øen’. Det vil jeg fortælle lidt om her.

Den første er den store filmmager Andrej Tarkovskij, som har lavet film, der alle har gjort uudslettelige indtryk på mig. Særligt to betyder noget for ‘Månen over Øen’. Det er dels ‘Vandringsmanden’ (‘Stalker’) og dels ‘Solaris’.

I ‘Vandringsmanden’ bevæger tre personer sig ind i en forbudt zone. Zonen er uforståelig for den menneskelige bevidsthed, og der hviler en tung og mættet stemning af noget urovækkende og abstrakt, noget filosofisk og religiøst over det frodige, grønne univers. Den stemning og den ide kan jeg i dag se har sneget sig ind i dele af min ‘Månen over Øen’, hvor mine to hovedpersoner bevæger sig ud på en forbudt og særdeles frodig ø, der er ubegribelig for den menneskelige bevidsthed, og hvor filosofiske spørgsmål udspiller sig for dem.

Vandringsmanden


I filmen ‘Solaris’, der delvis foregår på en rumstation, manifesterer personernes kriser og sindbilleder sig som fysisk virkelighed. Det sker også for mine personer på Øen, hvor de ud over almindelige hallucinationer også oplever, at Øen spejler sig i dem og skaber en ny virkelighed ud fra deres sindstilstand.

I øvrigt bruger Tarkovskij ofte heste og regnvejr i sine film, og jeg kunne ikke dy mig for i bogen at fremskrive et billede af en hest, der står opgivende ude i et babylonsk skybrud.

Fra Tarkovskijs film Ivans barndom

 

Den anden store filmmager, der har påvirket min bog, er japaneren Masaki Kobayashi. Det er ikke i lige så stort et omfang som Tarkovskij, men til slutdelen på min bog genså jeg slutningen af Kobayashis storværk ‘The Human Condition’. Her forsøger hovedpersonen at vandre hjem til sin elskede gennem endeløse sletter i en umulig tilstand af sult og udmattelse og i forgæves kamp mod naturens rasen. Med den følelse sendte jeg min hovedperson Hypatia ud i det golde ingenmandsland for at lede efter sin datter.

The Human Condition III
Kobayashi The human condition III

 

Endelig er den sidste store inspirationskilde den franske komponist Olivier Messiaen, og særligt hans opera om Frans af Assisi. Messiaen interesserede sig overmåde meget for fugle, han optog deres lyde og skrev musik ud fra deres sang og kvidren. I operaen Saint Francois d’Assise prædiker den hellige Frans af Assisi for fuglene. I min roman ‘Månen over Øen’ er den anden hovedperson hjerneforskeren Frans. Fugle dukker op allerede i Frans’ første hallucinationer i bogen, og fuglene bliver ved med at følge ham hele bogen igennem sideløbende med romanens religiøse tema. For jo, selvfølgelig er der også et religiøst tema i min roman. Det har jeg kredset om i alle mine bøger, selv om – eller måske netop på grund af – jeg er ateist. Til den del af min roman, hvor Frans går under, mens fuglene omkring ham bliver mere og mere monstrøse, lyttede jeg intenst til Messiaen, mens jeg skrev. Den sekvens i ‘Månen over Øen’ – Frans’ undergang – mener jeg i øvrigt selv er romanens bedste.

Fra andet akt af Olivier Messiaens Saint Francois d’Assise

Skriv en kommentar

Filed under forfatterblog

Hovedpersonen Hypatia i Månen over Øen

Man kommer ikke langt med bare at stille sig hen i et hjørne og råbe “Internettet er dumt!”, hvis alle andre synes, det er fedt.

Hovedpersonen i ‘Månen over Øen’ hedder Hypatia.
Hun er opkaldt efter en historisk person – den berømte Hypatia af Alexandria, der levede omkring år 400, og som var både filosof, matematiker og astronom. Den historiske Hypatia har jeg skrevet en del om tilbage i  romanen ‘Djævelens kvint’ (2002), der i øvrigt genudgives senere i år.

Men hvad er den fiktive Hypatia i min nye roman for en person? Det vil jeg prøve at indkredse her:

I ‘Månen over Øen’ er alle andre blevet fysisk afhængige af flimrende digitale input, men Hypatia er født med et særligt gen, der gør, at hun kan klare sig uden det såkaldte supernet (internettet). Hypatia er en ensom og hård kvinde. Hun betragter de andres afhængighed af supernettet som en svaghed, og hun ser på dem med foragt. Hun er den eneste, der er i stand til koncentreret indlæring og til at sanse verden fuldt ud. Alle andre hænger rastløst over supernettet på evig jagt efter underholdning.

Men hvordan bliver ens verden, hvis man er holdt op med at kommunikere med andre, hvad hun reelt er, da hun ikke er på supernettet? Hvad sker der, når man ikke længere kan kommunikere med sit barn, som tilfældet er for Hypatia? Giver livet så overhovedet mening?

Den slags spørgsmål om betydningen af sprog og kommunikation er også noget, filosoffer har beskæftiget sig med. Det var ret interessant for mig personligt at nå til den del i filosofihistorien, da jeg skrev bogen.

Jeg syntes jo på en måde, at Hypatia havde ret i sin kritik. Men jeg blev selv – sammen med Hypatia – klogere, da jeg blev konfronteret med dialogens og kommunikationens afgørende betydning. Man kommer ikke langt med bare at stille sig hen i et hjørne og råbe “Internettet er dumt!”, hvis alle andre synes, det er fedt.

Hypatia af Alexandria

Hypatia

Skriv en kommentar

Filed under forfatterblog

Månen over Øen og nutidens skærmforbrug

I interviewet om Månen over Øen til det digitale bogmagasin bog.dk blev jeg også stillet spørgsmål om betydningen af internettet og nutidens skærmforbrug for romanen (internettet er i min fremtidsroman Månen over Øen blevet til supernettet):

Spørgsmål: I romanen er størstedelen af Jordens befolkning afhængig af supernettets konstante impulser og kan ikke overleve offline. Det kan lyde som en kritik af nutidens skærmforbrug; er det en del af tanken bag din roman?

Svar: Nutidens skærmforbrug er i allerhøjeste grad drivkraften bag fortællingen. Personligt er jeg ikke uden bekymring over, hvilke dybe, skadelige forandringer et liv levet gennem flakkende digitale input kan forårsage i vores bevidstheder og evne til at reflektere. Så jeg havde simpelthen brug for – for min egen skyld også – at forsøge at belyse den bekymring ved at skrive det ud i ekstremer, som jeg har gjort i Månen over Øen.

Mister man evnen til koncentration og indlæring, hvis man hele tiden flakker rundt mellem forskellige digitale input? Lever man overhovedet fuldt ud, i nuet, hvis alle ens sanser ikke er brug? Og sanserne er jo ikke alle i brug, hvis man kun oplever verden via en skærm. Kan man overhovedet erfare verden uden sansninger, og kan man overhovedet videreudvikle samfundet uden erfaring og evnen til koncentreret indlæring?

Alle de spørgsmål havde jeg lyst til at stille, og det er alle spørgsmål, som filosoffer gennem tiden har stillet. Også derfor var det så vigtigt at få filosofihistorien ind i fortællingen.

Skriv en kommentar

Filed under forfatterblog

Månen over Øen og filosofien

Jeg er netop blevet interviewet til det digitale bogmagasin bog.dk om min  kommende roman ‘Månen over Øen’. Det blev rigtig godt, jeg kom vidt omkring og fik forklaret blandt andet hvad filosofihistorien betyder for handlingen, og hvordan jeg har været inspireret af nutidens internetforbrug til at skrive en fremtidsroman.
Jeg vil tage et spørgsmål ad gangen her på hjemmesiden. I dag spørgsmålet om filosofiens betydning.

Månen over Øen beskrives som en ‘filosofisk dystopi’. Hvilken rolle spiller filosofi i bogen?

Filosofien spiller en kæmpestor rolle i romanen. Det, hovedpersonerne oplever på det sted, der kaldes Øen, er helt konkret bygget op over Vestens filosofihistorie fra de tidligste græske filosoffer til nutidige filosoffer som tyske Habermas. De fleste steder i bogen er filosoffernes navne ikke nævnt, men deres tankegods er skrevet ind i historien.

Grunden til, at jeg var så interesseret i at bruge den vestlige filosofihistorie som fundament, var lysten til at belyse, hvad der sker med vores opfattelse af virkeligheden i takt med det tiltagende brug af internettet. Og hvad virkeligheden er, er et af de helt grundlæggende spørgsmål i filosofi. Så jeg kunne ikke forestille mig en bedre måde at perspektivere den del på end at flette filosofihistorie ind i handlingen.

 

Månen over Øen med baggrund

Skriv en kommentar

Filed under forfatterblog

Arbejdslegat fra Statens Kunstfond

Vi er privilegerede i Danmark at have Statens Kunstfond, hvor man kan søge om arbejdslegat til fortsat kunstnerisk virke. Rigtig mange dygtige forfattere søger hvert år, og jeg er derfor ovenud lykkelig og stolt over igen i år at have fået tildelt et sådan arbejdslegat. Jeg havde i årets ansøgning blandt andet sendt tekster ind fra min kommende roman ‘Månen over Øen’, og jeg gjorde det med bævende hjerte, for jeg har aldrig skrevet så eksperimenterende før og presset mit sprog så meget som i ‘Månen over Øen’.

Så tak til Statens Kunstfond for legatet, tak for opmuntringen, tak for at kunne se kvaliteterne i ‘Månen over Øen’!

2 kommentarer

Filed under forfatterblog

Romanudgivelse 8. juni

Midt i al virusangsten og det truende økonomiske sammenbrud: I dag har mit forlag Lindhardt & Ringhof udsendt en pressemeddelelse om min kommende roman MÅNEN OVER ØEN. Den er sat til at udkomme den 8. juni, og jeg krydser selvfølgelig alle de fingre, der krydses kan, for at epidemien er ved at fade ud på det tidspunkt, at det er lykkedes vores sundhedsvæsen at holde fatale udfald på et minimum, og at samfundet ikke er i helt i knæ økonomisk.

Men altså, her er pressemeddelelsen (splittet op over to billeder – jeg kunne ikke lige finde ud af at gøre det anderledes):
“En tour de force i bevidsthedsstrømme og eksistensens magi: Hæsblæsende, filosofisk dystopi”.

Skriv en kommentar

Filed under forfatterblog

Hæsblæsende tour de force gennem overstimulerede bevidsthedsstrømme

Mit forlag har forfattet en præsentation af min kommende roman MÅNEN OVER ØEN, og den er jeg pænt glad for. Teksten skal blandt andet bruges over for boghandlere og på salgsportaler. MÅNEN OVER ØEN udkommer 8. juni.

Anne-Marie Vedsø Olesen: Månen over øen

  • Filosofisk dystopi
  • Hæsblæsende tour de force gennem overstimulerede bevidsthedsstrømme

I Månen over øen tager Anne-Marie Vedsø Olesen os med på en hæsblæsende odyssé til demokratiet Superesse år 2687 e. Luna. Supernettets flimrende stimuli transcenderer og sammenfletter al eksistens i en sådan grad, at Superesses borgere må tage beroligende medicin for at dulme afhængigheden og opnå en sjælden stund offline. Undtagen Hypatia, der takket være et særligt gen ikke behøver det uophørlige rush fremkaldt af simultane virtuelle verdener.

Men hvilken verden er egentlig den virkelige verden, hvordan kan vi overhovedet erfare den og tale sammen om den? Det er de spørgsmål Hypatia konfronteres med, da hun forlader Superesse og rejser ud på en ø, hvor filosofihistoriens største paradokser hjemsøger hende. Og uanset hvor skarpe svar Hypatia leverer, er der ét spørgsmål, hun ikke kan komme uden om: Spørgsmålet om hendes egen datter og det bånd hun tillod at gå til grunde.

Månen over Øen forside 7

Skriv en kommentar

Filed under forfatterblog