Jeg har næsten ikke sovet i nat, fordi “POE – 4 makabre hyldsester” – heriblandt min novelle “Orkestergraven” udkommer idag. Jeg havde troet, at jeg måske ville være mere afslappet denne gang, fordi det kun drejer sig om en novelle. Men det gjorde altså ingen forskel.
Man er så spændt på anmeldelserne. Ofte kommer de ikke på selve udgivelsesdagen, og jeg havde faktisk slet ikke regnet med det med denne lille novelle-antologi. Men minsandten, Jyllands-Posten har anmeldelse i idag, det er en af mine favoritanmeldere Lars Ole Sauerberg, og han giver den 4 stjerner og skriver blandt andet:
Det er der så kommet fire absolut læseværdige historier ud af, der alle balancerer på kanten af pastichen, men i dette tilfælde med vilje og derfor ganske frydefuldt og i sandhed gyseligt. Ingen af de fire sparer på effekterne, især er den kobling mellem det voldelige og det erotiske, som man forbinder med navne som Marquis de Sade, Freud og Bataille, ganske følelig.
Jeg er rigtig glad, også over sammenligningen med Sade, Freud og Bataille! 🙂
http://jp.dk/arkiv/?id=1631094&eceExpr=poe%22+%2F%3E&eceArchive=o
Din novelle er fantastisk og alle der læser den må kunne mærke, hvor meget du har givet af dig selv. Flot og dejligt 🙂 Hilsner N
LikeLike
Fantastisk bog – kunne også rigtig godt lide din novelle!
Jeg er netop i gang med at anmelde den til Herning Folkeblad, hvor jeg giver den 5 stjerner:-)
LikeLike
Ej, nu kommer der de helt store smil frem! 🙂
Tak for de tilbagemeldinger!!!
LikeLike