Genrefrustrationer

Når jeg skriver en roman, tænker jeg aldrig i genre. Jeg er ikke i færd med at skrive en krimi eller gyser eller fantasyroman. Jeg skriver en roman, kun det, og jeg ved, at jeg ville føle mig amputeret, hvis jeg skulle få den til at passe ind i en eller anden genrebås.

I det store hele har min ny roman Glasborgen fået virkelig fine anmeldelser. Men et par enkelte steder har den skabt genrefrustrationer hos litterater, der er opdraget til at tænke i sådanne kasser. Morsomst hos anmelderen i Fyens Stifttidende, som tydeligvis var i litterært havsnød, og som kom med dette nødråb:

” Glasborgen” holder sig imidlertid ikke til en realistisk fortælle-stil, kredsende omkring kald og kærlighed. Den kører hen ad vejen helt op i en moderne symbolsk skæbnefortælling, der på romantisk vis inddrager elementerne -især vandet -som handlende kraft. For til slut at nærme sig Fantasy-genren, hvor alt kan ske. Operaen får i hvert fald et splintrende grundskud.
Denne sammenblanding af genrer slører handlingen og gør selve meningen med romanen utydelig. Hvad vil forfatteren: Forskruet kvinderoman? Psykologisk parforholdsroman? Dæmonisk kunstnerroman? Eller rent folkeeventyr, hvor de underjordiske har magten? I hvert fald har vi her at gøre med en fortælleeksperiment, der inddrager det hele.”
.
Men det er slet ikke så svært. Man skal bare læse. Helt almindeligt. Som det så rigtigt er blevet udtrykt af en bibliotekar på Horsens Bibliotek under bogtips:
“Glasborgen er nyeste udspil fra Anne-Marie Vedsø Olesen og den er intens og smuk og meget, meget ond. Hvis man hører til dem, der er fascineret af  grumme eventyr, hvor kvinder ligger ituskåret i kar bag tunge døre, ja så er Glasborgen et must. Den foregår i Operaen på Holmen, hvor Judith har fået sit livs rolle i operaen Isabella. Hun forelsker sig straks i den karismatiske komponist Rolf Bergström – han forfører hende ved deres første møde, så Judths liv nærmer sig det perfekte. Mens så begynder  mærkelige ting at ske for hvem er den skræmmende Vilgot, der optræder som Rolfs mentor, i virkeligheden?
Anmelderne er uenige, for romanen kan ikke umiddelbart puttes i en genrekasse, og måske er det i virkeligheden det, der er bogens styrke ?  Der er i hvert fald drama  for alle pengene, og jeg var topunderholdt og læste bogen ud i et stræk. Anbefales.”
.

Nej, jeg skal ikke til at hakke hæle eller klippe tæer for at passe den magiske glassko. Den er nemlig allerede min.

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s