Jeg er skriver på næste roman, og derfor går der længere tid mellem mine blogindlæg her. Jeg er temmelig langt med romanen, som er første del af en trilogi, og jeg håber at blive færdig med den inden for de næste par måneder. Herefter er der nogle måneders produktionstid. Jeg vil ikke røbe så meget om den endnu – ikke engang titlen – men nedenfor er en lille smagsprøve:
Skoven, hun trådte ind i, bestod hovedsagelig af egetræer. De var gamle og krogede, hun gik hen til et af dem og lagde sin vantehånd på stammen.
Skoven er med dig, havde De Ældste sagt.
Var hun på rette vej?
Egetræet var gammelt som vanerne, gammelt som urfrøer i tørvemoser, en slægtning til flint og skifer, det havde set det meste, dets ringe sejlede bagud til voldsomme år i tændernes nåde, så mange blade var bristet i forår, udfoldet i sværdsol, gulnet og tabt med rådtidens gnaven.
Der kom intet svar. Eller måske var svaret, at hendes flugtnat var et sandkorn blot i bølgebrydningen med sværd der blev tveæggede, og mure der lukkede fjenden ude og freden inde.
Hun måtte videre. Sneen var dyb at trave igennem, skoven tyst, og så alligevel ikke. Hun fornemmede kronhjorten, før hun så den, dens hove sprang med Iduns lethed, geviret var forgrenet i over tyve ranke, spidse ender. Den standsede kortvarigt op og så på hende, ganske ubange. Så var den væk igen.
Anne-Marie Vedsø Olesen 