Skrev i et tidligere indlæg om dobbeltheden i romanskrivningen, om det både at miste kontrollen og tage kontrollen, om at begge dele var nødvendige i romankunsten.
Det bringer mig til idag (fornanlediget af en klog kommentator, der havde bemærket lagene i Tredje Ikaros) at tale lidt mere om den kontrollerende del af arbejdet. Nemlig den sturkturanalyse, som man løbende må foretage af sin roman for at kunne styre handlingen.
Personligt plejer jeg at visualisere min romans struktur, når jeg med jævne mellemrum “hæver” mig op over fortællingen for at finde ud af, hvor den er henne og hvad næste skridt bør være. Det er en enorm hjælp, hvis man arbejder med en lidt mere kompleks struktur. Lad mig prøve at eksemplificere:
Min første roman “Salernos sol” var en enstrenget sag, skrevet kronologisk fra a til z, og der var intet behov her for en sådan analyse.
Men såvel i de efterfølgende, “Djævelens kvint” og “Tredje Ikaros”, som i mit igangværende romanprojekt “Ægypterevangeliet” arbejder jeg med 3 lag. Og det er lag, der vel at mærke ikke kun skal skiftes til at være “forrest”, men som også har forbindelser indbyrdes. Jeg skal nok uddybe:
Lagene i f.eks. Tredje Ikaros er: 1) Spændingshistorien på overfladen (her noget om terrorister og et gammelt Brueghelmaleri), 2) Myten om Ikaros, der fløj mod solen med vinger af voks, 3) Den ægyptiske mytologis fortællinger om kaosguden Seths kampe mod guden Horus. Og mellem disse 3 lag er der sammenhænge/broer. Det er i disse sammenhænge, at plottets originalitet opstår.
En sådan struktur kan være svær at overskue, og her hjælper en visualisering. Jeg ser disse romaner for mig som en trippelhelix med broer. Altså ligesom DNA’ets dobbelthelix, tråde der snor sig om hinanden og er indbyrdes forbundet. Jeg har bare 3 tråde istedet for 2. Men kun een ad gangen kan være forrest (men de to andre løber jo stadig bagved).
På den måde kan jeg let og hurtigt se, hvilken “tråd” der trænger til som den næste at komme frem i lyset, og hvilke broer/ forbindelser jeg mangler at synliggøre.
Forvirrende? Håber det ikke… (Har i øvrigt idag lagt mere nyskreven tekst ud på min hjemmeside).
Forfatterhjemmeside: www.amvo.dk
Anne-Marie Vedsø Olesen 
bliver nød til at læse de bøger…
LikeLike
Kære forfatter,
Jeg tror godt jeg forstår billedet med de 3 snoede tråde med indbyrdes broer. Der hvor jeg synes det må være svært, er at holde en jævn rytme, så det bliver ved med at være flydende og logisk for læseren. Nogle af trådene må da sommetider bevæge sig i en “forkert” retning og miste forbindelsen til de øvrige, og hvis man så faktisk synes det indeholder nogle kvaliteter, må det være svært at luge ud igen.
Men det er vel forskellen på dem der magter at skrive en kompleks historie, og dem der ikke gør?
Skal lige over og læse næste bid.
KH
Lisbeth
LikeLike