Det er en meget diffus og samtidig utrolig vigtig periode lige nu efter færdiggørelsen og antagelsen af Gudernes tusmørke. Jeg skal lære at slippe en roman, der har fyldt mit liv i et par år. Og jeg skal begynde at finde stof og handling til næste roman.
I øjeblikket render jeg uafbrudt i teatret og biografen for at blive bombarderet med sanseindtryk og fortællinger. Har været inde til chat-operaen 1:1 på Plex (anbefales), filmen Pans Labyrinth (anbefales med mange udråbstegn!!!), Kusturica film Underground (yes!), Potters film Thriller (en søgt feministisk-postmodernistisk rædsel over La Boheme), Elvis Costellos ikke færdiggjorte Secret Songs på Takkelloftet (lad være, det er en skandale, at Det Kongelige Teater ikke aflyste den). Og så står den i morgen på Benjamin Brittens opera Lucretia – også på Takkelloftet – og Berliner Volksbühnes anarkistiske udgave af Wagners Mestersangerne på søndag.
Hertug Blåskægs borg
Men så meget står klart om næste romanprojekt: Jeg vil blive i musikkens og magiens verden. Jeg har en vag, vag fornemmelse af, at Bela Bartoks opera Hertug Blåskægs Borg kan blive mit næste store tema. Om kvinden og manden, der går galt af hinanden trods kærligheden. Om knudemanden der ikke kan tåle at kvinden kræver at få åbnet døre ind til hans sind. En grusom fortælling om mislykket kærlighed, om lidelse og undergang. Grusomheden i kærligheden… det stof kan jeg blive hængende fast i mange år endnu, tror jeg…
Held og lykke! Min roman slap mig for 2 år siden. Jeg blev ikke færdig – og nu kan jeg mærke noget rører sig – men ikke for alvor — dét er også en træls følelse – når stoffet bliver blegt og ikke kan strække sig.
mvh
lonni
LikeLike
Lonni: Tak! Ja, jeg kender det – den frustrende fornemmelse af, at der ikke er fylde nok til en hel roman. På den anden side så har jeg haft den følelse undervejs med alle mine romaner, og jeg tror, at man bare skal forsøge at arbejde sig igennem den. Følelsen hænger nogengange sammen med, at man er ved at få et lidt for godt overblik over sit stof, er min erfaring.
LikeLike