Hjemme fra ferien. Anslaget på næste roman.

Så er jeg tilbage fra sommerferie. Jeg ligger lige nu i min seng og drikker morgenkaffe, det er søndag, og i dag er det Tour de France-etapen i Pyrenæerne. Det bliver dejligt at ligge og flade hele dagen og se Kyllingen kæmpe for sin gule trøje.

Men lidt om ferien: Først 4 dage ved Rhinen på hotellet Schloss Reinhartshausen Kempinski. Skønt sted, jeg har boet og skrevet der før under research-arbejdet til Gudernes tusmørke (jeg har sådan et dejligt VIP-kort til hotelkæden Kempinski, der giver opgradering til suiter. Den slags luksus er jo ikke til at stå for …)

Schloss Reinhartshausen Kempinski

 

Så var der 8 dages flodkrydstogt på Rhône. Med stop i Lyon, Vienne, Avignon, Arles, Viviers og Port St. Louis. Ren forkælelse – næsten for meget. Jeg tror, at jeg savnede udfordringer i den beskyttede tilværelse sådan en krydstogtferie er.

Gennem Rhônes sluser

Arles

Templet i Vienne

Augustus’ og Livias tempel i Vienne

Og fik jeg skrevet på min medbragte pc?

Tja, et anslag, en begyndelse, en enkelt side på næste roman Bartóks låste døre blev det da til. Selv om det ikke er meget, så blev det en god og stærk side, og anslaget er noget af det allervigtigste i en roman. Det skal bare være perfekt, slå tonen og temaet an på en fængende måde. Det tror jeg lykkedes. Måske jeg lægger det på her lidt senere.

www.amvo.dk

Advertisement

3 kommentarer

Filed under boeger, bog, feriefotos, forfatter, fotos, Litteratur, mig, roman, romaner, skrive, sommerferie

3 responses to “Hjemme fra ferien. Anslaget på næste roman.

  1. Jeg var lige inde og tjekke din hjemmeside – du skriver bare rigtig godt! Bare af personlig interesse – hvordan kan du allerede nu vide, hvad din næste roman skal hedde, efter kun lige at være begyndt? Lyder jo ret blæret:)
    – Maria

    Like

  2. Hej Maria: (“kinky og kynisk” … 😉 ja, har lige tjekket din blog også… ).
    Hvordan ved jeg, at næste roman skal hedde “Bartóks låste døre”? Foreløbigt er det kun en arbejdstitel (f.eks. kaldte jeg oprindelig “Gudernes tusmørke” for “Ægypterevangeliet”).
    Men selv om jeg ikke kender alle detaljerne i plottet i næste roman, så kender jeg substansen – jeg har i tankerne og følelserne tygget på romanen i et stykke tid.
    Den skal bygges op omkring Béla Bartóks opera “Hertug Blåskægs borg”, der handler om en nygift kvinde, der kræver at få åbnet de låste døre i mandens hjem (= sind). Og grusomme hemmeligheder ser dagens lys, efterhånden som dørene åbnes.

    Like

  3. Hej A.M.
    Du har ret i, at fordybelse på Schloss Reinhartshausen er noget helt seriøst super dejligt.
    Jeg kommer der også i den forbindelse, at jeg er importør af slottes super god vine.
    Det er ren forkælelse hele vejen, fra man kommer til man tager afsted igen.
    Vinene kan ses på http://www.pran.dk

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.