Jeg kredser og kredser fortsat om næste romanprojekt – Bartóks låste døre – jeg er ikke i skrivefase endnu (ikke efter at jeg har besluttet at skifte fortællervinkel) men i sådan en diffus blanding af at føle, tænke og sanse.
Ugens interessante researchopgave er et besøg hjemme hos en dygtig, dansk, klassisk komponist. I morgen, faktisk, har komponisten været så elskværdig at invitere mig indenfor, så jeg kan se hans værksted, høre lidt om arbejdsmetoder og om tendenser i moderne komposition.
Den ene af mine hovedpersoner – Rolf Bartmann – skal jo være komponist i færd med at komponere et vokalværk til sin elskede, sopranen Judith.
Anne-Marie Vedsø Olesen 
Jeg er så misundelig på dit arbejde
LikeLike
Det er det bedste og det værste arbejde, der findes. Det hårdeste, det ultimative, det sværeste, det mest frustrerende, jeg nogensinde har kastet mig ud i. Og det mest meningsfyldte.
LikeLike
Som musiker har jeg selvfølgelig haft en del studie arbejde. Kender måske godt den kommentar. Det at skabe noget, bryder ind i hverdagen, sådan sker det for mig, hele tiden kører de kreative tanker og afbryder koncentrationen for andre ting i livet. Man mister nærvær. Man kan ikke bare slippe det. Det holder fast i en. Hårdt. Åh dine ideer, tanker og åbenhed må jo tage så meget energi. Men en ting er sikkert, det kommer os læsere til gode.
LikeLike