Tekstuddrag produceret på Klitgården, Skagen

Når jeg tænker tilbage, så ved jeg nu, at uroen i virkeligheden kom fra vandet. Havnevandet i Københavns havn. Det var grønt og sort og blåt, det var hvidt og gyldent og rødt, og så igen grønt, mest grønt, det lærte jeg som dagene og ugerne gik i prøveforløbet op til premieren. Det flød foran operahuset som en bred, grøn voldgrav, og hver dag krydsede jeg havnen med en lille, gul færgebus, og hver dag undrede jeg mig over vandets smaragdgrønne klarhed og den stille uro, der syntes at gennemsyre det våde univers under mig.

Advertisement